Hvis din MacBook kun virker, når du har opladeren tilsluttet, undrer du dig nok over, hvad der er galt og ikke mindst, hvordan du kan løse problemet.
Det dykker vi ned i i dag.
Indhold
Når en MacBook kun virker med opladeren tilsluttet
Hvis du har en MacBook, som kun vil tænde, når strømforsyningen er tilsluttet, eller hvis den stort set ikke kan holde strøm på batteriet, og du altid hurtigt skal tilslutte strømforsyningen, er der noget galt. Problemet skyldes som regel et dårligt batteri, men det kan også skyldes andre ting.
At et batteri er dårligt er helt normalt, fordi alle batterier har en begrænset levetid, som regel 500-1.000 opladninger for et batteri til en MacBook. Med tiden vil det skulle skiftes ud.
Hvis din MacBooks batteri næsten ikke holder på strømmen
Hvis din MacBook næsten ikke holder på strømmen på batteriet, er der sandsynligvis noget galt med det. Det kan være blevet slidt, være hævet op eller have en anden defekt, der gør, at det ikke fungerer optimalt.
Det kan også være, det bare skal kalibreres, så din MacBooks angivelse af batteristatus er mere retvisende. Uanset hvad er det noget, der bør undersøges, så snart du oplever, at den holder strømmen dårligere, end du forventer. Det skal undersøges både for at forbedre din brugeroplevelse og for at sikre, at din MacBook holder længst muligt.
Tjek om batteriet skal skiftes
På en MacBook er det let at tjekke, om batteriet er fejlbehæftet eller slidt op og dermed bør udskiftes.
Udover at kigge efter fysiske tegn såsom et hævet batteri, hvilket ofte får selve computerens bund til at hæve op, kan du i selve styresystemet tjekke batteriets helbred.
Hold knappen “Option”/”Alt” nede og tryk med musen på batteriikonet. Derved vises batteriets status i en dropdown som vist på billedet.
Du kan få vist følgende tilstande:
- Normal: Batteriet fungerer helt normalt
- Udskift snart: Batteriet fungerer normalt, men ikke så godt som da det var nyt. Det bør derfor snart udskiftes
- Udskift nu: Batteriet fungerer sandsynligvis normalt men markant dårligere, end da det var nyt. Computeren tager ikke skade i denne tilstand, men du bør planlægge et batteriskifte
- Batteri til service: Batteriet fungerer ikke længere normalt.
- Indlever din MacBook til service, eksempelvis hos os i GladTeknik, så du kan få skiftet batteriet. Det vil også få din computer til at fungere bedre.
- Som udgangspunkt vil din Mac ikke blive beskadiget af batteriet i denne tilstand, men vi anbefaler, at du får det udskiftet, snarest som muligt.
Nulstil “System Management Controller” (SMC)
Hvis dit batteri ser ud til at fejle noget, kan du prøve at nulstille SMC (“System Management Controller”). SMC varetager en lang række funktioner herunder batteri og strømforsyning. Nogle gange kan det hjælpe at nulstille det; det svarer lidt til at en genstart af computeren kan løse andre typer problemer.
Hvis du ikke er teknisk anlagt, anbefaler vi, at du får en professionel til at kigge på din Mac. Husk at du hos os i GladTeknik altid får en grundlæggende håndtering af Mac ved indlevering på vores værksted i Hvidovre.
Forskellige metoder til at nulstille SMC
Der er to forskellige metoder til at gøre det. Hvilken du skal bruge afhænger af om din computer har et batteri, der kan afmonteres eller om du har en stationær computer såsom en iMac.
Hvis din computers batteri ikke kan afmonteres
- Sluk din Mac og sæt strømforsyningen til
- Tryk på Shift, CTRL, Option-/Alt-knapperne og hold dem nede,
- Tryk derefter på start/strøm-knappen
- Hold knapperne nede i 10 sekunder
- Slip knapperne
- Prøv at tænde din computer igen
Hvis din computers batteri kan afmonteres
- Fjern batteriet
- Hold start-/strøm-knappen nede i 5 sekunder
- Sæt batteriet i igen
- Prøv at tænde din computer igen
Hvis du har en iMac eller anden stationære computer
- Fjern strømforsyningen
- Vent 15 sekunder
- Sæt strømforsyningen i igen
- Vent 5 sekunder mere og prøv at tænde din computer igen