-
Full-stack webudvikler – kom ud til Danmarks gladeste kolleger
Har du erfaring med TypeScript, JavaScript og SQL-databaser? Vil du helst være en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til at være den, du er? Til at begå fejl? Og til at prøve nyt?
Spændende programmeringsopgaver venter allerede på dig
Sammen med vores anden udvikler, Nikolaj Kany (eller bare Kany), skal du designe, udvikle og vedligeholde vores webapplikationer; det gælder både de kunderettede applikationer men også de bagvedliggende systemer.
Vi udvikler alt i TypeScript og er ved at skifte til en SQL-database, og derfor vil din database-viden også være meget værdsat. Derudover indeholder vores teknologi-stack også JavaScript, NodeJS, ReactJS, MongoDB, HTML, CSS samt Git.
Vi har desuden arbejdet med AI i mere end et år, og over halvdelen af medarbejderne bruger AI i deres arbejde, og det vil du helt sikkert også komme til.
-
Derudover kan du se frem til at få opgaver med bl.a.
- integration med backend-services og databaser
- at definere og implementere nye funktioner og forbedringer
- debugging og optimering af kode for at sikre maksimal ydeevne og stabilitet
- at bidrage til udviklingen af vores tekniske arkitektur og infrastruktur
-
Det får du også hos os:
- Fleksibilitet som betyder, at du kan arbejde hjemmefra, når du har lyst og selv bestemme, hvornår du arbejder.
- Udvikling – vi prøver hellere end gerne nye ting af, og det kan du også få mulighed for.
- Glade kolleger – vi hedder ikke GladTeknik for sjov. For det er det gode humør, der skinner igennem, og det mærker vores kunder.
-
Brug al din erfaring med TypeScript, JavaScript og SQL-databaser
Vi har brug for at få mere erfaring ind i teamet, og derfor er det vigtigt, at du:
- har erfaring med både TypeScript, JavaScript og SQL
- er vant til at arbejde med HTML og CSS
- har lyst til at dele ud af din viden og blive en tæt sparringspartner til Kany
- har interesse i at udforske og lære nye teknologier.
Sådan bliver du vores nye kollega
Hvis et af jobbene lyder som det helt rigtige for dig, så send din ansøgning til: [email protected] Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt: Det vi gerne vil have fra dig er:
- en kort motiveret ansøgning
- et CV (evt. med billede)
Vi behøver nødvendigvis ikke en ansøgning, du er også velkommen til at sende dit CV på mail, hvor du blot skriver en kort besked om hvorfor du synes det kunne være interessant.
Din første dag hos GladTeknik: Tidligst muligt. 🙂