Reparation af iPad mini
iPad mini-serien har mere end et årti på bagen. Serien blev lanceret i 2012 og har været et hit siden. I skrivende stund (januar 2023) er det blevet til seks generationer, og flere er formentlig på vej. Leder du også efter en iPad, du nemt kan tage med på farten, er iPad mini et godt bud.
Selvom flere af de ældre iPad mini-modeller ikke længere er at finde på hylderne, kan de eksisterende enheder repareres, hvis uheldet er ude. Vi har i flere år repareret de små og praktiske iPads, så vi er vant til at håndtere både skader på skærmen, defekte batterier osv.
Stor erfaring med reparation af iPad mini (alle seks generationer)
iPad mini blev, som nævnt, lanceret i 2012. Siden er der sket meget, og nye mini-modeller har set dagens lys. Hvad end din iPad er fra den ene eller anden generation, kan vi reparere den. Vi tilbyder reparation af følgende generationer:
- 1. generation fra 2012
- 2. generation fra 2013
- 3. generation fra 2014
- 4. generation fra 2015
- 5. generation fra 2019
- 6. generation fra 2021
Du kan altid kontakte os for hjælp til at finde ud af, hvilken generation din iPad mini er, hvis du ikke er sikker på det.
Bestil tid til en reparation i dag og få glæde af vores mangeårige erfaring og store ekspertise.
Er skærmen på din iPad mini ridset eller flækket?
iPad mini er udstyret med en 7.9” eller 8.3” skærm. Det er en beskeden skærmstørrelse, men det kan være praktisk.
Selvom skærmen er lille, og enheden derfor er let at håndtere, kan du være uheldig at tabe den. Taber du den, og lander den uheldigt, kan skærmen få ridser eller mere omfattende skader. Det kan skabe behov for at udskifte skærmen. Det klarer vi naturligvis. Du kan også få skiftet bagcoveret, hvis det er i stykker.
Er batteriet i din iPad mini blevet dårligt?
Du bruger formentlig din iPad mini ofte og i mange timer ad gangen. Er det korrekt, er det også forventeligt, at det på et tidspunkt vil kunne mærkes på batteritiden. Enheden bliver dårligere til at holde strøm, og på et tidspunkt beslutter du dig måske for at få skiftet batteriet.
Skal vi skifte batteriet i din iPad mini? Så indlever tabletten til reparation på et af vores værksteder eller indleveringssteder i København eller et andet sted på Sjælland. Nederst på hjemmesiden finder du alle vores adresser.
Væskeskadet iPad mini
iPad mini er ikke en vandtæt tablet. Du kan derfor ende med en væskeskadet tablet, hvis du er uheldig at spilde kaffe, vand eller andre væsker på den. Væskeskader kan også opstå, hvis du taber din iPad mini ned i toilettet.
Større mængder væske kan beskadige din iPad mini, men vær opmærksom på, at skaderne ofte kan udbedres. Lad os kigge på enheden for en vurdering af omfanget.
Vi klarer ofte reparationen på under 24 timer
Du er vant til altid at have din iPad mini lige i nærheden, og derfor vil du ikke undvære den i længere tid end højst nødvendigt. Det forstår vi, og af samme grund gør vi alt, hvad vi kan for at holde ventetiden nede. I 9 ud af 10 tilfælde klarer vi reparationen på under 24 timer.
Hvad koster reparationen af en iPad mini?
Vil du gerne have repareret din iPad mini, men vil du først kende prisen på reparationen? I givet fald skal du ikke holde dig tilbage med at skrive eller ringe til os. Så beregner vi prisen.
Spørgsmål og svar
Hvorfor virker min iPad mini ikke?
Der kan være mange mere eller mindre gode forklaringer på, at din iPad mini ikke virker. Det kan f.eks. være, at den er blevet udsat for en væskeskade, at batteriet er dødt, at skærmen er knækket eller noget helt fjerde. Vores teknikere kan selvfølgelig undersøge, hvad enheden fejler, hvis du indleverer den på vores værksted.
Hvad kræver det at reparere en iPad mini?
Det kræver de rette tekniske kompetencer samt adgang til det rigtige udstyr og de rigtige reservedele at reparere en iPad mini. Vi fraråder private at forsøge at reparere enheden selv, da enheden kan tage skade, såfremt det ikke gøres korrekt. Overlad i stedet reparationen til en af vores dygtige teknikere hos GladTeknik.
Har du brug for reparation af din iPad mini?
Vi er klar til at hjælpe, hvis du har brug for hjælp til din iPad mini. Book en tid online eller kontakt os pr. telefon eller e-mail – hvad end der passer dig bedst. Så sender vi dig et godt tilbud.