Sådan bruger du din bærbare ude i solen

Sådan bruger du din bærbare ude i solen

Sådan bruger du din bærbare ude i solen 1920 1278 GladTeknik A/S

Det er blevet sommer i Danmark, og mange søger udendørs i solen og varmen. Er du nødt til at sidde med din computer, kan det være svært at finde en måde at bruge den bærbare komfortabelt udenfor, mens solen skinner. I dagens blogindlæg kommer vi med nogle tips til, hvordan du bedst kan gøre det og hvad du skal være opmærksom på.

Kan jeg bruge min bærbare udenfor i solskin?

Ja, det kan du godt. Det er ikke ideelle forhold for din computer, men hvis du gerne vil, er der en række ting, du skal være opmærksom på, for at det bliver komfortabelt for dig og ikke beskadiger din computer. At sidde med din computer udenfor kan være et dejligt afbræk fra at sidde indendørs på kontoret, studieomgivelserne, sofaen eller lignende, men det er ikke altid helt nemt; både fordi solen kan give meget genskin i din skærm og dermed gøre det svært at se noget på skærmen, men også fordi din computer kan overophede. Derfor er det vigtigt at du tage dine forholdsregler, hvis du vælger at sidde udendørs med din computer.

Hold din computer kølig

Din computer skaber i sig selv varme, og det bliver ikke bedre af, at solens stråler rammer den. Du bør derfor sørge for at holde din computer så kølig som mulig. En måde at gøre det på er at sidde i skyggen f.eks. under en parasol eller et andet sted, hvor du ikke sidder direkte i solen. Sørg også for at din computer har de bedst mulige forudsætninger for at komme af med varmen. Placer den gerne på et fast underlag (i modsætning til et tæppe eller lignende).

Det er også en god idé at holde pauser undervejs, hvor din computer ikke befinder sig ude i solen og varmen. Tag den gerne indenfor i et køligt rum, når du alligevel holder en pause. Lad aldrig computeren ligge og stege i solen uden opsyn.

Skru op for lyset og husk solbrillerne

Et af de primære problemer, når du sidder med din bærbare computer udendørs er, at det er svært at se noget på skærmen. Det skyldes, at lyset udenfor giver meget genskær i skærmen. For at imødekomme det, bør du skrue helt op for lyset i skærmen og bruge solbriller. Det vil ofte gøre det lettere at se selve skærmen. Det er forskelligt fra computer til computer, hvor meget baggrundsbelysning skærmen har, så nogle vil fungere bedre udendørs end andre.

En anden ting, du kan overveje, er, at tage mørkt tøj på. Det lyder måske fjollet, men mørkt tøj giver mindre genskær i skærmen og vil også gøre det lettere at se indholdet på skærmen.

Sørg for at din bærbar er ren indvendigt

Som nævnt er det meget vigtigt, at din bærbarr kan komme af med varmen igen. De fleste computere gør dette via en eller flere blæsere inde i selve computeren, der transporterer varm luft ud af den og suger kølig luft ind. For at dette system fungerer, er det naturligvis vigtigt, at din computer er ren indvendig. Over tid vil der ofte samle sig støv og skidt, hvilket blandt andet sætter sig i blæseren og kan sløve den eller gøre den varmere, end den ellers ville blive.

Derfor anbefaler vi, at du får den renset indvendigt hos os mindst hvert andet år og gerne hvert år. På den måde holder den længere og du vil få mere ud af den. En indvendig rensning af din computer sker hos os med professionelt og antistatisk udstyr, hvilket er vigtigt for at undgå skader.

Man kan også bruge luft på dåse, som er udviklet specielt til formålet. Brug aldrig en støvsuger, da dette kan kortslutte hele computeren. I de fleste tilfælde er det bedst at indlevere den til rensning hos en professionel tekniker – som fx os i GladTeknik. Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den.