Indhold
- 12 tastaturgenveje til Mac der gør din dag lettere
- 1. Skift mellem faner i browseren
- 2. Screenshot af hele eller dele af skærmen
- 3. Hurtig søgning
- 4. Åbn nyt faneblad i browseren
- 5. Skift mellem næste eller forrige felt
- 6. Print eller gem
- 7. Slet forlæns
- 8. Fortryd handling
- 9. Søg på en side eller i dokument
- 10. Luk fane i browser eller hele browseren
- 11. Kopier og indsæt
- 12. Slet en fil
- Bonustip: Lav dine egne genveje
- Skal vi hjælpe?
12 tastaturgenveje til Mac der gør din dag lettere
Mange har en Mac-computer og bruger den hver dag. Derfor er det praktisk at kende de ting, der kan gøre arbejdet lettere. En af de centrale ting er genvejstaster, der både reducerer den tid, du bruger på at udføre noget og minimerer antallet af klik med musen.
Vi har samlet 12 genvejstaster til Mac, du bør kende.
1. Skift mellem faner i browseren
Hvis du har adskillige faner åbne i din browser, kan du bruge en genvej til at skifte mellem dem.
- I Safari er genvejen CTRL+tab (CTRL + ⇥.)
- I Chrome er genvejen CMD+alt+pil (⌘ + ⎇ + → / ←).
2. Screenshot af hele eller dele af skærmen
Et screenshot, eller skærmbillede, er et billede af din computers skærm. Det kan i mange tilfælde være praktisk. På Mac kan du uden tredjepartsprogrammer tage et billede af hele eller blot en del af din skærm. Billedet gemmes på dit skrivebord, medmindre du har indstillet computeren til at gemme et andet sted.
- Hvis du vil tage et screenshot af hele skærmen, skal du trykke CMD+Shift+3 (⌘ + ⇧ + 3)
- Vil du bare tage et billede af en del af skærmen, skal du trykke CMD+Shift+4 (⌘ + ⇧ + 4). Herefter markerer du den del af skærmen, der skal tages et billede af.
3. Hurtig søgning
For at åbne Spotlight-søgefeltet, skal du trykke CMD+Mellemrumtasten. Her kan du søge mellem dine filer.
4. Åbn nyt faneblad i browseren
Når din browser, f.eks. Safari, Chrome eller Firefox, er åben, kan du åbne en ny fane ved at trykke CMD+T.
5. Skift mellem næste eller forrige felt
Når du udfylder felter, fx i en formular, kan det være besværligt at bruge musen til at skifte mellem felterne. Du kan i stedet bruge Tab-tasten (⇥) til at skifte til næste felt. Får du brug for at gå til forrige felt, trykker du Shift+Tab (⇧ + ⇥).
6. Print eller gem
- Skal du printe et dokument, bruger du genvejstasten CMD+P (⌘+P)
- Skal du gemme et dokument, trykker du CMD+S (⌘+S).
7. Slet forlæns
Har du været PC-bruger, men er nu Mac-bruger, er en af de ting, du måske savner, at kunne slette forlæns (fra venstre mod højre). Der er ikke en knap til det, men der findes en genvejstast: Fn+Backspace (Fn+⌫).
8. Fortryd handling
Hvis du i et program eller et felt fortryder en handling, bruger du genvejstasten CMD+Z (⌘+Z). Hvis du derimod fortryder, at du fortrød, går du den modsatte vej ved at trykke CMD+Shift+Z (⌘+⇧+Z).
9. Søg på en side eller i dokument
Hvis du får brug for at søge på en side eller i et dokument, er genvejstasten CMD+F (⌘+F) din hjælpende hånd. Den aktiverer søgefunktionen, og du slipper for at lede efter den med museklik.
10. Luk fane i browser eller hele browseren
Du lukker en fane i browseren ved at klikke CMD+W (⌘+W). Vil du lukke browseren helt, bruger du CMD+Q (⌘+Q).
11. Kopier og indsæt
Når du skal kopiere og indsætte tekst, gør du det lettest ved at bruge genvejstasten CMD+C (⌘+C) for at kopiere og CMD+V (⌘+V) for at indsætte.
12. Slet en fil
Når du eksempelvis i Finder skal slette en fil, skal du markere den og trykke CMD+Backspace (CMD+⌫).
Bonustip: Lav dine egne genveje
Hvis du jævnligt laver en bestemt handling, er det relevant at lave din egen genvejstast. Det gør du ved at klikke på Apple-menuen > Systemindstillinger > Genveje.
Skal vi hjælpe?
Har du brug for hjælp eller reparation af din Mac, er du velkommen til at kontakte vores teknikere.
Du skal bare kontakte os via vores kontaktformular, så vurderer vi opgaven og giver dig et uforpligtende tilbud.