Mit webcam virker ikke, hvad gør jeg?

Mit webcam virker ikke, hvad gør jeg?

Mit webcam virker ikke, hvad gør jeg? 1920 628 GladTeknik A/S

Mange er i forbindelse med pandemien (COVID-19) begyndt i højere grad at arbejde online og på afstand som et led i at efterleve myndighedernes anbefalinger. Det bringer en masse fordele – men også en række problemer.

Et af de områder, hvor der kan opstå tekniske problemer, er, når der skal afholdes online-møder. Uanset om det er på Teams, Skype, Zoom eller en anden platform, kan det ske, at dit webcam ikke virker. Hvis dit webcam holder op med at virke, hvordan løser du det så? Det ser vi på i dagens artikel.

Problemer med et webcam

Når du skal holde online-møder eller deltage i undervisning online, kan det ske, at dit webcam ikke virker efter hensigten. Det kan ske uanset hvilken platform, du bruger. Problemet er dog lige frustrerende uanset platformen, så det er naturligvis noget, der skal løses.

Nogle af de typiske webcam-problemer, vi hører om, er:

  • Webcams der bliver ikke fundet af computeren
  • Webcams der ikke filmer eller som viser sort skærm
  • Webcams der kun virker i nogle programmer – ikke i alle
  • Kvaliteten af webcamet er ringere end forventet

Sådan løser du problemer med dit webcam

For at løse problemer med dit webcam er der en række ting, du kan prøve. Hvad der virker i dit tilfælde, afhænger af problemet og af din computer. Ofte er disse løsningsforslag tilstrækkelige til at løse problemerne.

Tjek om dit webcam er i brug

Det kan ske, at dit webcam allerede er i brug af en anden applikation, f.eks. et andet program eller en hjemmeside i din browser. Det kan også ske, selvom du ikke bruger det – nogle programmer er kendte for at holde lidt for godt fast i folks webcams, selv når de er deaktiverede. Løsningen vil her være at lukke de andre programmer helt og prøve igen. Du skal muligvis også genstarte det program, du ønsker at bruge dit webcam i, før det registrerer, at dit webcam er ledigt.

Hvis der er tale om et eksternt webcam, der tilsluttes med ledning, så husk at tjekke, om det sidder ordentligt i stikket. Prøv eventuelt et andet stik, hvis du har flere.

Genstart din computer

Nogle gange hjælper det på problemer med webcamet at genstarte computeren. Det kan nulstille diverse bagvedliggende indstillinger og hukommelser, hvilket kan gøre dit webcam frit igen.

Opdater programmer og drivere

Sørg for at opdatere dine programmer og drivere. Hvis du eksempelvis bruger Microsoft Teams, og det viser sig, at du har en forældet version installeret, kan det muligvis hjælpe at opdatere til den seneste version.

Andre gange er det dit webcams driver, der er forældet og skal opdateres. Dette gør du på producentens hjemmeside.

Tjek dit antivirus-program

Hvis du har installeret et antivirus-program på din computer, så tjek i computerens indstillinger om brugen af webcam er blokeret. Mange antivirus-programmer blokerer som en sikkerhedsforanstaltning adgangen til webcam og mikrofon, derfor skal du acceptere brugen af dem, hver gang det er nødvendigt. Det kan være, du tidligere er kommet til at afvise det?

Bruger du et cover til dit webcam?

Hvis du har monteret et cover til dit webcam, skal du naturligvis tjekke, om slusen er åbnet. Hvis ikke vil det kunne være svaret på, hvorfor dit webcam ikke virker, som det skal.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til dit webcam, er vores hold af dygtige teknikere klar til at hjælpe dig. Vi kan både hjælpe dig med dit webcam og andre problemer. Hvis det efter en undersøgelse af din computer viser sig, at selve hardwaren i dit webcam er gået i stykker, kan vi også hjælpe dig med at få det udskiftet eller repareret.

Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere dit webcam eller din computer, så kigger vi på problemerne.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias