Et webcam-cover er ligeså vigtigt som prævention

Et webcam-cover er ligeså vigtigt som prævention

Et webcam-cover er ligeså vigtigt som prævention 1920 628 GladTeknik A/S

Et webcam-cover er blevet en uundværlig tilføjelse til din computer. Nu om dage hører man næsten dagligt i medierne om tusindvis af danskere der har fået tilsendt afpresningsmails fra skumle personer der påstår, at de har hacket deres computere og registreret browser-historikken samt taget billeder af folk i situationer de ikke ønsker skal lægges til offentlig skue. Mange gange er det rene fup-mails der ikke har hold i sig, men det ér skam noget der sker.

Hvad er et webcam-cover?

Et webcam-cover er en lille plastik-gadget som klistres på din computer henover kameraet. Selve fronten på coveret kan køres frem og tilbage, og dermed åbne og lukke for kameraets udsyn. Så når kameraet ikke er i brug, kan man holde det helt lukket, selv hvis kameraet bliver aktiveret af andre omveje.
Nogle vælger at bruge alternative løsninger såsom gaffa-tape, filt-dutter eller andet. Men dette er ikke praktisk hvis man nogle gange skal bruge sit kamera og kan potentielt også slide på fronten, hvis det tages af og på igen og igen. Et webcam-cover er langt mere praktisk.

Faren ved ikke at have et webcam-cover

Ved hjælp af forskellige metoder, såsom vedhæftede filer i mails, links til malware og lignende, kan hackere tilegne sig adgang til ens computer og dermed udøve denne form for afpresning. Ofte kræver de pengeoverførsler i form af kryptovaluta, så det er sværere for politiet at finde frem til dem. Som regel truer afpresserne med at dele intime billeder med resten af omverdenen, herunder ens venner, familie og arbejdskolleger. Det er for mange et meget angstprovokerende scenarie og potentielt noget der kan ødelægge ens liv – eller hvert fald få det til at føles sådan.
Når man ikke har et webcam-cover er man mere blottet for den slags situationer. Især hvis man ikke er meget IT-kyndig og ved præcis hvordan man undgår det. Et webcam-cover beskytter ikke en fra at blive hacket, men beskytter en fra at blive filmet og overvåget via sit webcam – og det er ligeså vigtigt.
Selv hvis du har et webcam-cover bør du vurdere om du skal handle på det, hvis du modtager en mail der påstår at have hacket din computer. Hvis du ikke selv ved hvad du skal gøre i sådan en situation, kan du altid indlevere den hos os i GladTeknik og få kyndig hjælp.

Køb et webcam-cover hos GladTeknik

Hos GladTeknik har vi købt et stort parti webcam-covers ind som vi sælger til kun 39 kr. pr. stk. fra vores værksted i Hvidovre.

webcam slider webcam skjuler

Avatar af Mathias Emil Nielsen

Mathias Emil Nielsen

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias Emil Nielsen