MacBook skærm slukker tilfældigt, hvad gør jeg?

MacBook skærm slukker tilfældigt, hvad gør jeg?

MacBook skærm slukker tilfældigt, hvad gør jeg? 1920 1280 GladTeknik A/S

Nogle ejere af Macs rapporterer, at deres MacBook slukker skærmen tilfældigt. Det sker på trods af, at der stadig er strøm på batteriet, og at den ikke er sat i vågeblus. Selve computeren er fortsat tændt, men skærmen går i sort og vågner først efter noget tid. Hvis du har en MacBook, der slukker skærmen tilfældigt så fortvivl ikke, for det kan højest sandsynligt løses. Prøv disse tips.

Tjek dine skærmindstillinger

Først og fremmest bør du undersøge om din MacBook er sat til at slukke skærmen efter et bestemt antal minutter. Det gør du ved at:

  1. Trykke på æble-ikonet i øverste venstre hjørne
  2. Trykke “Systemindstillinger”
  3. Trykke “Energi-besparelse”.

Antivirusprogrammer kan skabe problemet

Det er ikke alle, der bruger et antivirusprogram på deres MacBook, men hvis du gør, kan det være årsagen til problemet. Eksempelvis er “Avast” kendt for at få MacBooks til at slukke skærmen tilfældigt og også skabe en række andre problemer. Lige netop Avast anbefaler vi derfor vores kunder at holde sig fra.

Du kan teste, om dit antivirusprogram er årsagen til problemet ved at deaktivere eller afinstallere det. Hvis du ikke oplever problemet herefter, har du svaret.

Hvis du vil have et godt antivirusprogram, anbefaler vi BullGuard eller Kaspersky. Vi er BullGuard-partnere, så kontakt os gerne for information om særpriser.

Tjek om dit batteri bør skiftes

MacBook skærm slukker tilfældigt, hvad gør jeg? 2Batteriet i din MacBook slides med tiden og vil efterhånden fungere dårligere. Det kan både komme til udtryk ved, at batteriet ikke holder lige så godt på strømmen som tidligere, og at computeren mistolker hvor meget strøm, der er på batteriet. Sidstnævnte kan bevirke, at skærmen slukker tilfældigt (eller hvert fald opleves det tilfældigt).

Du kan se, om batteriet bør udskiftes ved at holde alt-knappen nede, mens du trykker på batteriikonet oppe i højre hjørne.

Nulstil “System Management Controller” (SMC)

SMC står for “System Management Controller” og varetager en række tekniske ting i din MacBook. Flere af disse kan have indflydelse på problemet med, at skærmen slukker tilfældigt. Derfor kan en nulstilling muligvis løse det.

Der er forskellige metoder til at nulstille SMC. Den metode, du skal bruge, afhænger af om din computer har et batteri, der kan afmonteres eller ej. Du mister ingen indstillinger eller filer ved at nulstille SMC, men vi anbefaler naturligvis, at du altid tager backup, inden du går i gang.

Hvis din computers batteri ikke kan afmonteres

  1. Sluk din Mac og sæt strømforsyningen i
  2. Tryk på Shift, CTRL, Option-/Alt-knapperne og hold dem nede
  3. Tryk derefter på start-/strøm-knappen
  4. Hold knapperne nede i 10 sekunder
  5. Slip knapperne
  6. Prøv at tænde din computer igen

Hvis din computers batteri kan afmonteres

  1. Fjern batteriet
  2. Hold start-/strøm-knappen nede i 5 sekunder
  3. Sæt batteriet i igen
  4. Prøv at tænde din computer igen

Hvis du vil have en af vores teknikere til at se på det, skal du bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias