Vi har på det seneste skrevet indlæg om forskellige hardwareopgraderinger såsom opgradering til den nye AMD Ryzen-processor og problemer med opgradering af CPU generelt. I disse nævnte vi vigtigheden af at opdatere sin BIOS. Men hvordan gør man i praksis? Det ser vi på i dette indlæg.
Indhold
Hvad er BIOS?
Alle computere har et bundkort, som er den enhed, der forbinder alle de andre komponenter, så de fungerer sammen. Et bundkort har en såkaldt BIOS, der står for “Basic Input/Output System”. Dit bundkorts BIOS indeholder de oplysninger, din computer skal bruge for at kunne anvende sine komponenter og det tilsluttede hardware. Det er alt lige fra CPU, RAM, GPU, USB-stik, harddisk, tastatur, mus m.m.
Hvorfor skal jeg opdatere BIOS?
Før i tiden skulle man selv definere nyt hardware i denne BIOS; nu om dage er det lettere. Den finder selv ud af det. Dog er der alligevel situationer, hvor det er nødvendigt at opdatere BIOS. Det kan f.eks. være ved helt ny hardware såsom en ny CPU (processor), som først er understøttet i en senere opdatering af denne BIOS. Uden den seneste version kan du risikere, at din computer slet ikke vil tænde, efter du har opgraderet noget hardware.
Sådan opdaterer du BIOS
Selvom det hele kan lyde meget teknisk, og for så vidt også er det, er det ikke så kompliceret. Du kan som regel finde den aktuelle version og opdatering ved at gå på producentens hjemmeside, hvor du også kan finde information om kompatibilitet.
Har du eksempelvis et bundkort fra ASUS, er det på Asus.com, du finder den opdatering, du skal bruge. De fleste producenter har et søgefelt, hvor du kan søge din computermodel frem og få præsenteret den rette BIOS-opdatering. Se eventuelt nedenstående video fra ASUS, hvor de gennemgår processen. Det vil være nogenlunde tilsvarende for andre mærker.
Brug for hjælp til opdatering af BIOS?
Hvis du gerne vil have hjælp til at få opdateret BIOS på din computer, er vores hold af dygtige teknikere klar til at hjælpe dig. Vi har kort ekspeditionstid og højt serviceniveau, hvilket sikrer, at du får din computer tilbage hurtigt. Er der brug for andre reparationer af din computer, kan vi også hjælpe med det.
Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den.