Hvorfor vil min computer ikke tænde?

Hvorfor vil min computer ikke tænde?

Hvorfor vil min computer ikke tænde? 640 426 GladTeknik A/S

Et af de problemer, vores kunder regelmæssigt kommer med, er, at deres computer ikke vil tænde. De ved ikke hvorfor og nogle gange, er problemet opstået ud af det blå.

Hvad kan du selv gøre, hvis din computer ikke vil tænde? Det giver vi en række forslag til her.

Tjek om strømforsyningen og strømstikket virker

Først og fremmest bør du tjekke om strømforsyningen virker. I mange strømforsyninger er der en lille lysindikator, der signalerer, at den er tændt. Herudover kan du teste, om det er dit strømstik i væggen, der er problemet: slut computeren til andre stik.

Fjern strømforsyningen og lad computeren aflade

Ligesom mange softwareproblemer af og til kan løses med en genstart, kan problemet, med at computeren ikke vil tænde, nogle gange løses ved at aflade computeren helt for strøm.

Det gør du ved at fjerne strømforsyningen og vente nogle timer. Selvom computeren ikke er tændt, bruger den strøm til at huske en række ting, og på den måde kan du fortsat aflade den for strøm. Når computeren er tømt for strøm, kan du prøve at tilslutte strømforsyningen igen og se, om du nu kan starte computeren.

PC: Lav en power-reset

På en PC kan du nulstille din computers indstillinger, der blandt andet varetager indstillinger om batteri og strøm. Dette kan nogle gange løse problemet.

Du gør det ved at fjerne batteriet (hvis det er en bærbar PC) og strømforsyningen og herefter holde powerknappen (tænd-/sluk-knappen) nede i 20 sekunder. Monter derefter batteri og strømforsyning igen og prøv at starte din computer.

Mac: Nulstil “System Management Controller” (SMC)

Hvis der er tale om en bærbar Mac, der ikke vil tænde, kan du prøve at nulstille SMC, der står for System Management Controller. SMC varetager en række grundlæggende funktioner på din Mac, herunder batteri og strøm.

En nulstilling kan nogle gange være løsningen. Der findes flere måder at nulstille SMC på, og hvilken du skal bruge, afhænger af, om du har et batteri, der kan afmonteres eller ej.

Nedenfor er der tre metoder, der kan bruges til henholdsvis bærbare Macs og stationære Macs.

Hvis din Macs batteri ikke kan afmonteres

  1. Sluk din Mac og sæt strømforsyningen i
  2. Tryk på Shift, CTRL, Option-/alt-knapperne og hold dem nede,
  3. Tryk derefter på start-/strømknappen
  4. Hold knapperne nede i 10 sekunder
  5. Slip knapperne
  6. Prøv at tænde din Mac igen.

Bærbare Macs hvor batteriet kan afmonteres

  1. Fjern batteriet
  2. Hold start-/strømknappen nede i 5 sekunder
  3. Sæt batteriet i igen
  4. Prøv at tænde din computer igen.

Hvis du har en iMac, Mac Mini eller lignende

  1. Fjern strømforsyningen
  2. Vent 15 sekunder
  3. Sæt strømforsyningen i igen
  4. Vent 5 sekunder mere
  5. Prøv at tænde din computer igen.

Kan den være kortsluttet?

Nogle gange er computerfejl så komplicerede, at du ikke selv kan løse dem. Hvis du har forsøgt nogle af forslagene ovenfor eller er i tvivl om, hvad du skal gøre, anbefaler vi, at du indleverer din computer på et værksted med specialister, der kan lave en grundig fejlsøgning og herefter løse problemet.

I GladTeknik har vi specialiserede teknikere, der kan hjælpe dig med at udbedre en kortsluttet computer eller på anden vis få repareret din computer, som ikke vil starte.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias