2 oversete ting der kan gøre din bærbare meget hurtigere

2 oversete ting der kan gøre din bærbare meget hurtigere

2 oversete ting der kan gøre din bærbare meget hurtigere 1920 1440 GladTeknik A/S

De fleste mennesker vil gerne have en hurtig bærbar, der fungerer problemfrit uden lange ventetider, hver gang de klikker på noget eller skal loade noget, hvad enten det er på internettet eller på selve computeren.

De løsninger, folk oftest kigger på, er at køre et renseprogram, der rydder op i filer, cache og programmer, som ikke længere er i brug, eller også sætter de flere RAM i computeren.

I dag fortæller vi om to ofte oversete ting, der kan gøre din gamle computer meget hurtigere.

Skift harddisk til en SSD-harddisk

Harddisken er en essentiel del af din computer, for det er her filer og programmer lagres. Dog er ikke alle harddiske bygget ens, langt fra! En langsom harddisk kan betyde, at din computer arbejder væsentligt langsommere, fordi den bruger længere tid og flere ressourcer på at “tale med” harddisken, eksempelvis når du åbner mapper, filer, søger efter noget, starter et program osv.

Løsningen er at udskifte din gamle harddisk med en SSD-harddisk. SSD står for Solid State Drive, som kan erstatte din HDD (Hard-Disk Drive) for at få en bedre ydeevne.

En SSD-harddisk har ingen disk eller dele som bevæger sig. I stedet lagres information på mikrochips, og det er langt hurtigere end en HDD, som har en disk og en bevægelig arm. En SSD bruger også mindre strøm, hvilket er godt for din computers batteri og for din elregning. Har du en stationær computer, vil der være de samme fordele ved at skifte en gammel HDD-harddisk ud med en SSD-harddisk.

Skift batteri

På samme måde som harddisken er din bærbare computers batteri en vital del af dens funktion. Med tiden bliver alle batterier sløve, hvilket betyder, de bliver dårligere til at holde strøm og bliver dyrere i drift. Det medfører også tit, at din computer generelt bliver mere sløv, fordi den bruger mere kraft på batteriet. Derfor kan det være fordelagtigt at skifte et gammelt batteri ud med et nyt.

På mange computere kan du følge dit batteris tilstand. På Mac gøres det ved alt holde alt-knappen inde og trykke med musen på batteri-ikonet i toppen.

Brug for hjælp til at skifte harddisk eller batteri?

Her i GladTeknik kan vi hjælpe dig med at skifte harddisken eller batteriet på din bærbare computer eller harddisken på din stationære computer. Vi tilbyder gode priser og løser i 9 ud af 10 tilfælde opgaven på 24 timer. Udover de nævnte tips er der en lang række andre ting, man kan foretage sig for at få en hurtigere computer og få mest muligt ud af den. Det er alt sammen noget, vi hjælper med.

Avatar af Mathias Emil Nielsen

Mathias Emil Nielsen

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias Emil Nielsen