En driver er et stykke software, der fortæller din computer, dens styresystem og andet software, hvordan den kommunikerer med de fysiske komponenter i computeren (hardwaren). Hvis noget på din PC ikke fungerer overhovedet – eller bare ikke fungerer optimalt – kan der være tale om en driver, der ikke er opdateret eller helt mangler.
Så hvordan opdaterer du en driver? Det kommer vi ind på i dag.
Indhold
Hvad er en driver?
Din computer består groft sagt af hardware og software.
- Hardware er de fysiske komponenter i computeren såsom harddisken, grafikkortet og RAM-klodserne.
- Software er eksempelvis dit styresystem og de programmer, du har installeret.
En driver er også et stykke software, men i modsætning til programmer på computeren fortæller den computeren, hvordan den skal kommunikere med et givent stykke hardware. Det er essentielt, for at det fungerer ordentligt.
Hvad skal computeren eksempelvis gøre, når du trykker print? Så skal den printe. Det er et eksempel på den kommunikation, der foregår.
På nogle computere er alle drivere installerede på forhånd og på andre skal de nogle gange installeres eller opdateres manuelt. Så hvis noget ikke virker, kan det være, du mangler at opdatere eller installere en driver.
Nogle problemer hvor en forældet eller manglende driver er årsagen
- Printere der ikke printer
- Højtalere der ikke afspiller lyd
- Skærme der ikke forbinder til computeren
- Netværkskort der ikke forbinder til internettet
- Mus og tastatur der ikke vil forbinde til computeren
Kør Windows Update
Når man kører Windows Update, bliver computeren opdateret. Det kan både være sikkerhedspakker, nye funktioner, rettelser af fejl men også opdatering af drivere. Derfor anbefaler vi, at du tjekker Windows Update for tilgængelige opdateringer, hvis du har brug for at opdatere dine drivere. Når du åbner Windows Update tjekker den for dig, om der er tilgængelige opdateringer.
Opdater driveren manuelt
Du kan også vælge at opdatere driveren manuelt. I praksis foregår det ved, at du finder den pågældende driver på producentens hjemmeside, downloader filen og installerer den.
Vær opmærksom på om det virkelig er producentens hjemmeside, du henter fra, da der også findes mange suspekte hjemmesider, der på papiret udbyder disse drivere, men i realiteten installerer virus og malware på din computer. Er du i tvivl, anbefaler vi dig at søge hjælp hos en professionel PC-reparatør.
Brug et tredjepartsprogram til at administrere drivere
Der findes tredjepartsprogrammer, der kan hjælpe dig med at administrere driverne i din computer. Programmet holder styr på dine drivere og fortæller, hvis en af dem har en tilgængelig opdatering eller om du helt mangler en driver.
Det kan gøre det lidt lettere for nogle. I mange tilfælde er det ikke nødvendigt at bruge et sådant program og igen er det altafgørende, at du kun gør brug af troværdige tredjepartsprogrammer, da du nødigt vil installere noget suspekt på din computer. Endnu en gang siger vi: er du i tvivl så søg hjælp hos en professionel.
Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den.
Driveren på min printer er inaktiv, hv løser jeg problemet