Problemer med butterfly-tastatur på din Mac? Det kan du gøre

Problemer med butterfly-tastatur på din Mac? Det kan du gøre

Problemer med butterfly-tastatur på din Mac? Det kan du gøre 1920 1280 GladTeknik A/S

Hvis du har en MacBook med butterfly-tastatur, har du muligvis problemer med tastaturet. Det skyldes, at det, som for årevis siden blev præsenteret som et nyt og bedre tastatur, viste sig at være fejlbehæftet i designet, hvilket resulterer i en række problemer. Der er heldigvis flere løsninger.

Hvad er et butterfly-tastatur?

Butterfly-navnet refererer til selve mekanikken i de enkelte taster i tastaturet, da denne type tastaturs taster bevæger sig under tasten som sommerfuglevinger. Formålet med tastaturet var blandt andet at give en mere ensartet tasteoplevelse.

  • Hele tasten skal følge med ned, når der tastes og ikke kun lige der, hvor man trykker ned
  • Tastaturet er lidt tyndere
  • Tasterne skal ikke skal trykkes ligeså langt ned som før

Hvad er problemet med butterfly-tastaturer?

MacBook computere med et butterfly-tastatur er desværre nogle gange ramt af forskellige problemer med tastaturet. Det kan være til gene for brugeren, da tastaturet er en væsentlig del af computeren. Nogle af de typiske problemer er, at:

  • Tasterne gentages, som hvis de holdes inde eller trykkes på flere gange
  • Tasterne reagerer ikke
  • Tastaturet eller enkelte taster reagerer af og til ikke
  • Mellemrumstasten virker ikke altid

Problemet skyldes hovedsageligt, at der samler sig støv, partikler og andet skidt i tasten, hvilket gør, at den ikke længere virker. Det er værd at nævne, at ikke alle oplever problemerne.

Hvilke computere har et butterfly-tastatur?

Det er Macs af nyere årgange, fra 2015 og fremefter, der kommer med et butterfly-tastatur. Apple er dog begyndt at udfase butterfly-tastaturet, så i de nyeste 2020-udgaver er det udskiftet med en anden type tastatur. Der er også enkelte modeller, der har en ændret version af butterfly-tastaturet, men det vides ikke, om det har løst problemet.

Eftersom Apple har valgt at udfase tastaturet, vurderer de muligvis, at det ikke løser problemet helt. Både MacBook, MacBook Air og MacBook Pro har haft butterfly-tastaturer.

Der findes to løsninger på problemet

1. Skift hele tastaturet

Den bedste løsning på problemet er at udskifte hele tastaturet: helst til et såkaldt Scissor tastatur, der benytter en anden mekanisme for tasterne. Det kan du få gjort hos os på vores værksted. I første omgang er der brug for, at opgaven bliver vurderet af en specialiseret medarbejder. Indlever gerne computeren til en grundlæggende håndtering på vores værksted i Hvidovre.

2. Få renset tastaturet indvendigt

En stor del af problemet, med butterfly-tastaturerne i MacBooks, skyldes skidt og støv, der sætter sig fast. Derfor kan det løses midlertidigt ved at rense tastaturet indvendigt. Det kræver specielt værktøj og bør kun udføres af en certificeret Apple-tekniker. Vi fraråder, at du selv fjerner tastaturet eller tasterne, da det ofte kan går galt for ikke-professionelle.

Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den og kommer med vores vurdering af, hvad der kan gøres.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias
3 kommentarer
  • Hvor meget koster det at få tastaturet udskiftet helt?

    • Hej Alberte

      Der kan være mange årsager til, at et tastatur fejler, og der er stor forskel fra model til model. Nogle gange kan det være et kabel eller andet, der er årsagen til problemerne.

      Derfor anbefaler vi, at du i første omgang kommer forbi med den til en fejlfinding. Vi har åbent alle hverdage kl. 09:00-17:00 på adressen: Arnold Nielsens Boulevard 71, 2650 Hvidovre

      Vi anbefaler, at du opretter en sag, inden du kommer: https://www.gladteknik.dk/opret-sag/

  • super mange tak for tippet:)