Office 365 hjælp

Office 365 hjælp

Office 365 hjælp 1080 1080 GladTeknik A/S

Bruger du allerede i dag Office 365 i din virksomhed eller ønsker du at komme i gang med det?

Så kan vores specialister hos GladTeknik hjælpe dig. Vi har mange års erfaring med at opsætte, implementere og servicere Office 365 hos både små og mellemstore virksomheder.

Står du med et konkret problem og har brug for Office 365 hjælp, så kontakt os for at få fjernsupport med det samme ved at klikke på linket.

Hvis det ikke kan løses via fjernsupport, har vi også udkørende teknikere, der kan komme ud til dig og hjælpe med at løse problemet.

Opsætning af e-mail og servicering af e-mail

Næsten alle har prøvet, at e-mailen ikke virker eller er sat forkert op. Det er frustrerende og tidskrævende for både virksomhedsejere og medarbejdere. Hos os får du en servicepartner, som sørger for, at jeres e-mail hele tiden er oppe at køre. Det er en vigtig del af en virksomheds daglige drift og derfor bør alle virksomheder prioritere dette meget højt

Fordele og ulemper ved Office 365

Der er mange fordele – men også nogle ulemper – ved at bruge Office 365. Vi har beskrevet nogle af dem her. Har du brug for at få sparring om fordele og ulemper ved at bruge Office 365 i netop din virksomhed, så kontakt os her på vores kontaktformular.

Fordel

En af de store fordele er, at du kan tilgå både virksomhedens dokumenter med SharePoint og din e-mail uanset, hvor du er. Du er ikke afhængig af at sidde på din arbejdscomputer på kontoret. Du behøver ikke engang have installeret programmerne på den computer, du vil bruge.

Det hele kan tilgås online. Derfor har medarbejderne også mulighed for at arbejde, når det passer dem bedst. Du ved aldrig, om de lige får en god idé til det præsentationsmateriale, de er i gang med, kl. 22 om aftenen eller om de gerne lige vil nå at sende et svar til en kunde, så når kunden møder næste dag, har han straks svaret i sin indbakke.

Ulempe

Der er dog også nogle ulemper ved det. Browserversionerne af Office 365-programmerne har ikke lige så mange muligheder og funktioner, som desktopversionerne. Du kan fx ikke få adgang til dokumenter, der er beskyttede med adgangskode. Det er heller ikke muligt at lave makroer i et dokument.

Fordel

Programmerne i office 365 er Cloud-hosted. Det kan spare jer meget tid og besvær. Alle dine programmer vil automatisk blive opdaterede, så du hele tiden har den nyeste version og derfor altid har adgang til alle de nyeste funktioner.

Ulempe

Når du opbevarer dine data i skyen, er de mere sårbare over for sikkerhedstrusler. Der er dog tænkt over det, og Microsoft gør en stor indsats for at sikre dine data bedst muligt. De bruger blandt andet DLP (Data Loss Prevention) og ATP (Advanced Threat Protection) for at øge sikkerheden.

Vil du gerne vide mere om, hvordan du sikrer dine data i skyen, så tag en snak med en af vores specialister.

Hjælp til Office 365 hos Glad Teknik

Vores teknikere er altid klar til at hjælpe dig med din Office 365 løsning. Vi er til rådighed, uanset om det drejer sig om at sætte Office 365 op, at løse problemer med det eller noget helt tredje.

Gå ind på vores hjemmeside og opret en sag. Så vil en af vores teknikere kontakte dig hurtigst muligt og aftale en tid.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias