Ny computer. Skal jeg vælge PC eller Mac?

Ny computer. Skal jeg vælge PC eller Mac?

Ny computer. Skal jeg vælge PC eller Mac? 1920 1280 GladTeknik A/S

Når du står overfor at skulle købe en ny computer, er der et hav af muligheder. Både forskellige prisklasser, størrelser og design, men også ydeevne og funktionalitet. Et spørgsmål som mange også stiller sig selv er, om de skal købe en PC eller en Mac. I dagens blogindlæg gennemgår vi nogle af forskellene, så du forhåbentlig bliver klædt bedre på til at træffe beslutningen.

Når du skal købe en ny computer

En computer holder ikke evigt og skal dermed efter en årrække skiftes ud med en ny. Enten fordi den gamle er slidt op, mistet eller bare ikke kan leve op til det, du skal bruge den til. Når du vil købe en ny computer, er der mange ting, du skal overveje. Du skal fx tænker over:

  • Hvor hurtig og effektiv den skal være?
  • Hvor meget plads der skal være på harddisken?
  • Hvilke funktionaliteter den skal have?
  • Hvilken størrelse den skal have?
  • Og meget mere.

Hvis du eksempelvis køber en bærbar computer med for lidt plads på harddisken, vil du senere skulle opgradere den – hvis det kan lade sig gøre.

Hvad er vigtigst for dig ved en computer?

Først og fremmest bør du vurdere, hvad en ny computer skal kunne rent funktionelt, så du køber en, der lever op til disse krav. Det kan være særlige krav til studiebrug, til dit arbejde, hvis den skal bruges som fælles familiecomputer, hvis den skal bruges til gaming eller noget helt andet.

De forskellige scenarier betyder forskellige krav. Nogle spil og programmer kræver eksempelvis meget kraftig hardware, hvorimod en computer, der bare skal bruges til at besøge hjemmesider, online handel og til at skrive skoleopgaver på, ikke kræver lige så meget. Du bør også sikre dig, at de programmer, du skal bruge, understøttes af den computer, du overvejer. Mange programmer er eksempelvis kun lavet til Windows og ikke til MacOS, hvilket betyder, at de ikke virker på en Mac. Udover programmer gælder det ofte også, at mange spil kun fungerer til Windows – så hvis din computer skal bruges til gaming, er en PC med Windows oftest at foretrække.

Visse computere har særlige funktionelle fordele end andre. På Mac-computere er der eksempelvis enkelte funktioner, der fungerer i samspil med øvrige Apple-produkter, såsom iPhones og iPads. Et eksempel er AirDrop, der gør det muligt hurtigt og nemt at sende filer trådløst mellem disse enheder .

Et ofte overset element i valget af en ny computer, herunder om det skal være en Mac eller en PC, er, om computeren er nem og billig at reparere. Ikke alle computere er designet ens, og mange er faktisk både sværere og dyrere at reparere. Det gælder især for mange Macs, hvor visse reparationer er markant dyrere end på en tilsvarende PC-model. Så du bør også overveje, om dette element er vigtigt for dig, så du ikke står uden en computer, fordi der er sket en skade, du ikke har råd til at få udbedret via en reparation.

Skal vi reparere din computer?

Uanset om du har en PC eller en Mac, kan vores dygtige og specialiserede teknikere reparere din computer. God vedligeholdelse og reparationer ved fejl og skader, får ofte en computer til at holde nogle år mere, selv hvis den i forvejen er gammel. Det kan være et godt alternativ til at købe nyt, både af hensyn til din økonomi og vores miljø.

Hvis du har en PC eller en Mac, der skal repareres eller tjekkes, skal du bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere den, så tager vi et kig på den.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias