Myte eller faktum: Bliver computere langsommere med tiden?

Myte eller faktum: Bliver computere langsommere med tiden?

Myte eller faktum: Bliver computere langsommere med tiden? 1920 1277 GladTeknik A/S

De fleste ved, at computeren efter en årrække ikke fungerer ligeså godt, som da de købte den. Måske den er blevet beskadiget, slidt eller bare langsommere. Men er det egentlig en myte, at computere bliver langsommere med tiden, eller er det faktum? Det ser vi på i dagens blogindlæg.

Bliver min computer langsom med tiden?

Svaret på dette spørgsmål afhænger af vinklen på det.

Ja, din computer bliver langsommere med tiden – typisk efter en årrække. Men faktisk er det ikke tiden i sig selv, der gør den langsommere – den del er en myte.

Det, der i stedet sker, er, at computere bliver langsommere på grund af en række forskellige årsager såsom brugen, de ting der kommer på dem både fysisk og digitalt samt komponenter, der trænger til en at blive udskiftede eller til reparation. En computer bliver eksempelvis langsommere, hvis den med tiden er blevet fyldt op med filer og andet, der fylder i hukommelsen eller slider på harddisken. Det kan også være, at kølepastaen på processoren trænger til at blive skiftet ud via en reparation af computeren, så processoren igen kan fungere optimalt.

Er din computer blevet langsom? Så gør dette

Hvis du sidder med en computer, som du oplever er blevet langsom med tiden, er der en række ting, du kan gøre for at føre den tilbage til optimal tilstand. Nogle ting kan du selv gøre og andre ting, kan du få gjort hos en reparatør af computere.

Ryd op i filer og programmer

Når vi bruger vores computere, bliver de med tiden fyldt op med en lang række filer og programmer. Dette optager både meget plads på computerens harddisk og trækker også ressourcer, der gør brugeroplevelsen mindre optimal. En god førstehjælp til din computer er derfor at rydde op i dette og dermed slette alt det, du ikke har brug for længere. Du kan også vælge at flytte filer og dokumenter til en ekstern harddisk eller til skyen og på den måde frigøre noget plads.

Få udskiftet harddisken

Hvis din computer er af ældre dato, kan det muligvis være en god idé at få udskiftet harddisken. Dette gælder især, hvis din computer har en af de gammeldags HDD-harddiske, der er mekaniske, og få den udskiftet til en SSD-harddisk, der både er langt hurtigere og mindre sårbar rent fysisk. Mangler du ofte plads på din computer, er et sådan skifte ligeledes oplagt, da du derved kan få skiftet harddisken til en med mere plads, end du er vant til og på den måde løse to problemer med et smæk.

Få renset computerens hardware fysisk

Støv og skidt vil typisk samle sig inde i selve computeren over tid. Disse partikler hober sig op og mindsker din computers køleevne, hvilket betyder, at den bruger flere ressourcer på denne proces og dermed har færre ressourcer til at fungere optimalt.

I sidste ende vil det føles som om computeren både er varmere og langsommere. En fysisk rensning af computeren hos en professionel reparatør kan derfor være en god idé. På et professionelt værksted bruges det rette udstyr til proceduren i et antistatisk miljø. Dette er et vigtigt element, da statisk elektricitet meget nemt kan kortslutte computeren. Du må af samme årsag aldrig støvsuge din computer.

Få skiftet kølepastaen

Kølepasta er en substans, der ved computerens produktion/samling lægges på processoren, så denne bedre kan aflede den producerede varme. Processoren er et af de elementer i computeren, der producerer mest varme, og derfor er det vigtigt, at der både er den rette mængde kølepasta og at det er monteret korrekt. På et tidspunkt bør denne kølepasta udskiftes med nyt, hvilket kan gøre en stor forskel for computerens ydeevne og hastighed.

Vi ser ofte, at en reparation, der indebærer udskiftning af kølepasta, gør en stor forskel og med andre ord gør computeren betydeligt hurtigere end før reparationen.

Skal vi reparere din PC eller Mac?

Hvis du har brug for hjælp til din PC eller Mac, eksempelvis fordi den er blevet langsom, er vi klar til at hjælpe dig. Med den rette optimering og eventuelle reparation kan din computer blive hurtigere igen, samtidig med at du slipper for at købe en ny. Det er win-win for både dig, din pengepung og for miljøet.

At få repareret din computer hos os er nemt, du skal blot oprette en sag på vores hjemmeside og indlevere den på vores værksted eller på et af vores indleveringssteder. Så tager vi os af den.

Avatar af Mathias Emil Nielsen

Mathias Emil Nielsen

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias Emil Nielsen