Mangler du plads på din PC? Så gør dette

Mangler du plads på din PC? Så gør dette

Mangler du plads på din PC? Så gør dette 1920 1536 GladTeknik A/S

Et problem, mange løber ind i med årene, er, at mangle plads på computeren. I praksis betyder det, at:

  • programmer – fx spil – ikke kan installeres
  • computeren brokker sig over mangel på plads
  • den bliver langsommere

Det er ikke altid simpelt at frigøre plads, hvis du ikke ved, hvordan du skal gøre. Det har vi et par tips til i dag.

Ryd op i ubrugte filer

Først og fremmest kan du rydde op i filer – fx billeder, videoer og dokumenter – på din PC, du ved, du ikke længere bruger eller skal bruge. I praksis finder du de enkelte filer og sletter dem. Husk at tømme papirkurven efterfølgende. Du får naturligvis mest ud af at slette, de filer som fylder mest; det kan eksempelvis være videoer, installationsfiler (de hedder noget med .exe i filtype) og komprimerede filer (de hedder ofte noget med .zip i filtype). Pas på du ikke sletter noget, du gerne vil beholde.

Afinstaller fyldprogrammer (kaldes af og til “bloatware”)

De fleste PC’er kommer med en masse præinstallerede programmer (kaldes af og til “bloatware”) fra den dag, du tænder den første gang. Ofte er der tale om virksomheder, der har betalt producenten for at få deres program eller spil installeret.

De fylder unødigt, hvis du aldrig bruger dem. Derfor kan du roligt afinstallere disse, hvis du ved, hvad du gør. I praksis skal du gå til Kontrolpanelet og dernæst gå til listen over programmer og applikationer. Her får du mulighed for at markere de programmer, du vil slette. Hvis du ikke ved, hvad et program er eller gør, og om det bruges til noget, så lad være at slette det. Du kan nemt komme til at slette noget forkert.

Brug et program til at finde de største filer på din PC

Med et program som WinDirStat kan du få vist en oversigt over de største filer på din PC. Det kan gøre det lettere at få slettet store, ubrugte filer. Det er en let metode til at frigøre en masse plads.

Opgrader din harddisk

Nogle gange er en oprydning ikke nok. Vi ser jævnligt, at folk har købt en computer med for lidt plads på disken i forhold til deres behov. I det tilfælde vil det være aktuelt at opgradere den. Det anbefaler vi, at du altid får en PC-reparatør til at gøre, så du sikrer, at ingen data går tabt, og at du får flyttet alt med over. I GladTeknik kan vi hjælpe dig med det.

Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias
2 kommentarer
  • Jeg ikke har særlig meget lærings plads så jeg ville godt have noget mere til et spil jeg gerne vil downloade har 117 GB på C på drevet har også et d drev med meget plads min computer er en Lenovo legion Y530 kan i hjælpe VH Elias.

    • Hej Elias. 🙂 Kom ind forbi vores Hvidovre afdeling med din computer. Så kan vi eventuelt se på muligheder i forhold til at opgradere den til en større harddisk. Mvh, Mathias fra GladTeknik. 🙂