MacBook tastatur virker ikke, hvad gør jeg?

MacBook tastatur virker ikke, hvad gør jeg?

MacBook tastatur virker ikke, hvad gør jeg? 640 426 GladTeknik A/S

Mange køber en MacBook eller en anden Mac, fordi de ønsker en computer af høj kvalitet med flot design, som bare virker uden problemer. Dog er det ikke altid tilfældet, at Mac virker problemfrit. Det kan der være forskellige årsager til; de fleste kan udbedres ved hjælp af en Mac-reparation.

Et af de problemer vi sætter fokus på, er visse MacBook-modellers problemer med tastaturet.

For nogle år siden ændrede Apple designet på tastaturerne i deres MacBooks. De indførte det såkaldte butterflytastatur, som fungerer lidt anderledes end klassiske tastaturer. Det skulle forbedre brugeroplevelsen. Dog har der været mange eksempler på MacBooks, der har problemer med tastaturet pga. denne type tastatur. Ifølge Apple er der kun tale om en lille andel, så det er ikke sikkert, at alle MacBooks med butterflytastatur har problemer. I vores værksteder får vi dog jævnligt sager ind med disse problemer.

Hvordan opleves tastaturproblemet?

På bærbare Mac computere såsom MacBook, MacBook Air og MacBook Pro kan modeller med et problemfyldt tastatur komme til udtryk således:

  • tastetrykket gentages uventet. som hvis tasterne holdes inde eller trykkes flere gange
  • tasterne reagerer ikke
  • tasterne reagerer ikke konsistent eller som forventet

Apple dropper sandsynligvis butterflytastaturet

Det er kommet frem, at Apple sandsynligvis dropper denne type tastatur og erstatter det med en ekstra stærk udgave af den klassiske tastatur-mekanik (såkaldt scissor design). I de nyeste modeller har de ændret materialet, så man kan måske formode, at det løser problemet. Der er dog ikke nok data fra tredjeparts tests om dette endnu til at vide, om det har hjulpet.

Lad os se på din Macs tastatur

Hvis din Mac har problemer med tastaturet, opfordrer vi dig til at indlevere den til et tjek. Her vil vi foretage en grundlæggende håndtering (ved indlevering på vores værksted i Hvidovre) og herefter oplyse dig, hvad det vil kræve at udbedre. Hvad der konkret skal gøres varierer. Nogle gange kræves blot en indvendig rensning med specialudstyr, andre gange udskiftning af enkelte taster og underliggende mekanismer eller noget helt andet.

Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias
1 kommentar
  • har et problem med at numrene på mit tastatur kun virker til tider hvad kunne problemet være siden at alt andet på tastaturet virker som det skal