En af de mere subtile ting, der gør MacBooks så populære, er, at de er yderst støjsvage. Det er de færreste Macs, du hører, når de er tændt. Det skyldes, at de er designede til at holde støjen nede. Støj som i høj grad kan komme fra blæseren. Hvad gør du, når din MacBooks blæser rent faktisk larmer? Det kommer vi ind på i dag.
Indhold
Hvorfor larmer min MacBooks blæser?
Årsagen, til at din Macs blæser larmer, er som regel, at den enten er på overarbejde, eksempelvis pga. en særligt krævende proces eller et kævende program, eller fordi den ikke er renset for støv og skidt indeni. I begge tilfælde medfører det, at blæseren skal arbejde ekstra hårdt for at få den varme luft ud. Det kan skabe støj.
Tjek Aktivitetsovervågning/Activity Monitor
Din Mac er udstyret med et program kaldet Aktivitetsovervågning/Activity Monitor, hvor du kan se, hvilke programmer og processer, der bruger flest ressourcer lige nu. Det er værd at tjekke dette, da det kan være, din Mac er på overarbejde på grund af et enkelt program. Google Chrome, der er en fremragende browser, er eksempelvis kendt for at bruge mange RAM og ressourcer. Andre tunge programmer kan være programmer til at redigere billeder eller videoer. Det kan også være spil, komprimering og den slags.
Hvis du kan se, at et eller flere programmer sluger alle ressourcerne, kan du overveje at lukke dem eller ændre, måden du bruger dem på. Det kan fx være ikke at have så mange faner/tabs åbne på en gang i Google Chrome.
Genstart eller sluk din computer
Hvis du sjældent eller aldrig genstarter din computer, anbefaler vi, at du gør det. Gerne mindst en gang om ugen. Det skyldes, at din Mac over tid skal huske mere og mere, når den kun klappes sammen eller sættes i dvaletilstand. En genstart giver den et kortvarigt afbræk fra dette arbejde, så den starter på en frisk. Det er præcis, som når vi mennesker har fået vores nattesøvn.
Få lavet en indvendig rengøring
Alle computere samler støv og skidt til sig over tid. Det kommer ind fra de små åbninger, og det er ikke altid, blæseren kan få det ud. Hvis din Mac er et par år gammel, anbefaler vi, at du får lavet en indvendig rengøring hos en specialist – gerne en gang hvert eller hvert andet år afhængigt af modellen.
Vi anbefaler derimod ikke, at du selv laver en indvendig rengøring, da det skal gøres med professionelt udstyr og professionelle procedurer for ikke at beskadige computeren. Du må eksempelvis aldrig støvsuge en computer, da det kan kortslutte den.
En indvendig rengøring af din Mac, hvor støv og skidt fjernes, kan både hjælpe på støj fra blæseren men kan også gøre din Mac hurtigere, da der frigives ressourcer, som ellers ville være brugt af blæseren.
Det er derfor ofte en god lille investering, der får din Mac til at fungere bedre og holde længere.
Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den.
Spørgsmål og svar
Hvad kan jeg gøre ved, at min MacBooks blæser larmer?
I artiklen kommer vi med nogle konkrete bud på, hvad du kan gøre, hvis din MacBooks blæser larmer. Det første du bør forsøge er at genstarte eller slukke din computer. Derudover er det en god idé at få lavet en indvendig rengøring af enheden. GladTeknik kan fjerne støv og snavs fra blæseren, så din Mac bliver hurtigere og mere støjsvag.
Er det nødvendigt at skifte blæseren i min MacBook?
Måske. Det er sjældent nødvendigt at skifte blæseren i en MacBook, men i nogle tilfælde kan det være den bedste løsning. I mange tilfælde vil det dog være tilstrækkeligt at rengøre enheden indvendigt.