Kan man installere Windows på en Mac?

Kan man installere Windows på en Mac?

Kan man installere Windows på en Mac? 1920 1079 GladTeknik A/S

Når man vil købe en ny computer, er der mange, der tænker over, om de skal vælge en Mac eller en PC. Der er fordele og ulemper ved begge typer og hvilken, der er det ideelle valg, afhænger af behov og præferencer. Eksempelvis kan du have brug for at bruge programmer, der kun virker i Windows. Hvis du helst vil have en Mac, men netop har et sådant behov, er et oplagt spørgsmål, om du kan installere Windows på en Mac. I dagens blogindlæg ser vi på det og kommer med vores anbefaling.

Kan Windows fungere på Mac?

Det korte svar er “ja” – det kan lade sig gøre på forskellige måder.

Apples computere kaldes Macs og bruger Apples eget-udviklede styresystem kaldet MacOS. Det er en pendent til Windows, der som regel benyttes på PC. Der er mange forskelle på de to styresystemer og naturligvis mange ting, de begge kan gøre, men der vil altid være programmer, spil og andet, der kun virker i det ene styresystem og ikke i det andet. Derfor undersøger nogle Mac-ejere, om det er muligt at installere Windows på deres Mac, så de kan skifte mellem de to styresystemer afhængigt af behov.

Windows på Mac via Boot Camp

Apple lancerede for mange år siden en funktion kaldet Boot Camp, der netop gør det muligt at installere Windows som et ekstra styresystem på en Mac, så du kan skifte mellem de to og altså ikke kun nøjes med et styresystem. Boot Camp fungerer dog kun på Intel-baserede Macs; det vil sige, de nyeste MacBooks og iMacs med den nye M1-chip ikke understøtter dette.

Windows på Mac via virtuel maskine

En anden metode til at køre Windows på en Mac er via virtuel maskine. Virtuel maskine er et stykke software, der bruges til at køre et styresystem eller applikationer, uden at disse reelt er installeret på selve computeren. Det bruges ofte i virksomheder, hvor medarbejdere skal forbinde til særlige programmer i et sikret miljø eller lignende. Denne metode kan dog også benyttes til at køre Windows på en Mac. Den virtuelle maskine tildeles en del af computerens ressourcer for at køre styresystemet og tilhørende programmer. Denne løsning fungerer også på de nyeste Macs med M1-chip.

Derfor bør du ikke installere Windows på din Mac

Selvom det er muligt at installere Windows på en Mac, anbefaler vi det ikke.

Først og fremmest er en Mac ikke bygget til at understøtte Windows. Det lyder måske mærkeligt, eftersom det er muligt – blandt andet via Boot Camp. Windows på en Mac vil sjældent fungere lige så godt, som MacOS gør på en Mac. Genveje på tastaturet, funktioner i touchpad på MacBooks og meget andet fungerer anderledes, eller slet ikke, så snart det er Windows, du bruger. Det lyder måske banalt, men det er ret afgørende for en ordentlig brugeroplevelse, og ofte opstår der problemer med disse, da MacOS og Windows har vidt forskellige genvejstaster og på mange måder gør tingene forskelligt.

Eksempelvis bruges CTRL i Windows og CMD på Mac. Så hvis Boot Camp – eller den virtuelle maskine – ikke kan finde rundt i disse forskelle, bliver det nemt ret besværligt at arbejde i Windows på sin Mac.

Funktionaliteten og oplevelsen i Windows er afhængig af de rette drivere for at fungere, og her halter Apple ofte efter, da Windows netop ikke er deres fokus. Dette kan resultere i forskellige tekniske problemer. Ligeledes bliver mange fejl og tekniske problemer, der har været på Mac gennem tiden, kun fikset i MacOS og ikke i Windows.

Hos GladTeknik supporterer vi ikke Windows på Mac-computere og kan altså ikke hjælpe med de eventuelle problemer, der opstår.

  • Hvis du allerede har installeret Windows på din Mac og oplever problemer med det, anbefaler vi, at du søger efter løsninger på nettet.
  • Hvis du endnu ikke har installeret Windows på din Mac, er vores klare anbefaling, at du heller ikke gør det og i stedet har en PC med Windows til de ting, der kræver en Windowsbaseret computer.
Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias