iOS 16 hvad er nyt?
iOS 16 er Apples nyeste systemopdatering, som lander her i september. I dette blogindlæg gennemgår vi de nyeste features samt de nye opdateringer, som er i vente i iOS 16.
Låseskærm
Et af fokuspunkterne fra iOS 16 har været, at man skulle kunne ting fra låseskærmen. En af de nye ting på låseskærmen bliver en udvidet af personlig tilpasning så som tilføjelse af widgets eller ændring af skrifttype. Dernæst bliver der tilføjet live-aktiviteter og notifikationer, som skal gøre det muligt for dig at følge live med i fx sport eller aktier.
Fokus
Apples Fokusfunktion er allerede rimeligt ny, men vil i iOS 16 blive opdateret til at være mere strømlinet og blive gjort lettere tilgængelig fra låseskærmen. Derudover vil Apple tilføje Fokusfiltre, som vil gøre det muligt at skjule forstyrrende indhold i Apples egne apps og tredjepartsapps. Apple beskriver det, som at du fx kan slå notifikationer fra på din arbejdsmail og ikke din private e-mail eller omvendt.
Fotos
Fotos bliver opdateret med nye delingsmuligheder. Du vil for fremtiden kunne oprette fælles fotobiblioteker, hvor du vil kunne dele fotos med resten af familien. Fotobiblioteket bliver automatisk opdateret, når du, eller en anden, opdaterer eller uploader billeder. Biblioteket bliver ikke kun opdateret, når du lægger nye billeder op, men også når du redigerer billeder.
Beskeder
Der er store nyheder til beskeder, og der kommer nogle længe efterspurgte funktioner. Fremover vil du kunne redigere beskeder eller fortryde afsendelse, efter du har sendt dem. Har du travlt og kan ikke lige nå at svare på en besked, så vil du for fremtiden kunne sætte beskeden til ulæst, selv efter du har læst den. En stor nyhed i iOS 16 er den nye funktion SharePlay. SharePlay bliver en funktion, der tillader dig at dele medier live så som at afspille film eller musik med dine venner.
AI
Nye AI oplysninger fra iOS 16. LiveTekst, LiveTekst bliver en ny funktion, der vil give dig mulighed for at stoppe en video og kopiere, oversætte og søge tekst direkte fra en video. Det eneste, du skal gøre, er at pause en video så kan du tage teksten derfra. Det samme vil du også kunne gøre med billeder. Derudover vil du nu kunne frilægge motiver fra fotos eller helt fjerne dem.
Andre vigtige opdaterede funktioner
- Rejsekort i Wallet
- I ApplePay kan du nu tjekke dine kvitteringer og tracke ordrer
- Opdatering af Hjem
- For fremtiden vil sikkerhedsopdateringer komme løbende og ikke kun i almindelige opdateringer. Formålet at beskytte mod sikkerhedsproblemer .