Hvordan opgraderer jeg til Windows 10?

Hvordan opgraderer jeg til Windows 10?

Hvordan opgraderer jeg til Windows 10? 2560 1711 GladTeknik A/S

Microsoft Windows er klart det mest udbredte styresystem. Den aktuelle (december 2019) version er Windows 10. Har du en ældre version af Windows eksempelvis XP, Vista eller 7, bør du opgradere til Windows 10. Det skyldes, både at Windows 10 er den version, der supporteres og vedligeholdes af Microsoft og at den grundet vedligeholdelsen har færre sikkerhedshuller.

For nogle år siden stoppede Microsoft med at supportere og vedligeholde Windows XP, hvilket udgør en sikkerhedsrisiko – ikke desto mindre kører de fleste hæveautomater stadig med denne version. Microsoft stopper også snart for support af Windows 7.

Derfor fortæller vi i dag, hvordan du opgraderer til Windows 10.

Sådan tjekker du din Windows-version

Tjekke Windows version

Foto: Microsoft

Først og fremmest bør du undersøge hvilken version af Windows, du har. Metoden kan variere afhængigt af versionen – men prøv nedenstående metode.

Hvis du er i tvivl, anbefaler vi, at du kontakter os, så vi kan hjælpe dig.

Vi kan også hjælpe dig med at opgradere Windows.

I nogle tilfælde fremgår det på start-skærmen, hvilken version du har. Det kan ses, når du starter computeren. I andre tilfælde skal du gøre følgende:

  • Tryk på Windows- eller Startikonet nede i venstre hjørne
  • Højreklik på “Computer” eller “Min Computer”
  • Tryk på “Egenskaber”.

Sådan opgraderer du gratis til Windows 10

Hvis din computer i dag kører med Windows 7, Windows 8 eller Windows 8.1 vil du ifølge Microsofts hjemmeside kunne opgradere gratis til Windows 10. Det er et tilbud, de kører i perioder, så tjek deres hjemmeside for den aktuelle status. Alternativt kan Windows 10 købes for et par hundrede kroner.

Det er en forudsætning for at opgradere gratis til Windows 10, at du har en gyldig produktnøgle til en af de nævnte versioner. Ofte er nøglen vist på et klistermærke under computeren. Hvis du ikke kan finde produktnøglen, findes der værktøjer til det. Kontakt os gerne hvis det er aktuelt, så hjælper vi dig.

For at begynde selve opgraderingen, skal du downloade Microsofts Medieoprettelsesværktøj.

Husk at tage backup!

Det er meget vigtigt, at du husker at tage en fuld backup af hele din computer. Opgradering af styresystemet plejer at ske uden problemer, men vi anbefaler altid at have en fuld backup at falde tilbage på, hvis uheldet er ude. Har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi klarer det hele for dig.

Du skal bare kontakte os via vores kontaktformular, så vurderer vi opgaven og giver dig et uforpligtende tilbud.

Avatar af Mathias Emil Nielsen

Mathias Emil Nielsen

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias Emil Nielsen
2 kommentarer
  • Opdatering fra Windows Vista til Windows 10 er det muligt, hvis man ikke kan finde/få de nødvendige drivere ?
    Har en gammel Acer Aspire M-5100 ca. fra 2008, men fungere ellers upåklageligt.
    Hvis ja, hvor hurtigt kan det gøres, og hvad koster det alt inklusive. ?

    • Hej John

      Vi er nødt til at få computeren ind forbi vores Hvidovreafdeling først for at kunne undersøge mulighederne præcist.
      Vi har åbent alle hverdage kl. 09:00-17:00.