En browser er det program på computeren, man bruger, når man vil tilgå hjemmesider. Der findes mange forskellige browsere og det kan være svært at vide, hvilken der er det rette valg. I dagens blogindlæg ser vi på de mest populære browsere og deres fordele og ulemper.
Indhold
Sådan vælger du den rette browser
Når man køber en ny computer, er der som udgangspunkt installeret en browser på forhånd. Hvilken afhænger af, hvilken type computer der er tale om og hvornår den er produceret. Det er ikke altid den præinstallerede browser er det rette valg, så det er værd at overveje, om man vil bruge en anden.
Spørgsmålet om hvilken browser, der er den bedste, er ikke let at svare på. Det afhænger i høj grad af, hvad den skal bruges til, personlige præferencer, ønsker til hastighed og sikkerhed mv. Til gengæld er det nemt at skifte browseren, da de mest populære browsere har en importfunktion, der kan overføre bogmærker, indstillinger og lignende fra den gamle browser, så man slipper for at opsætte det manuelt.
For at vælge den rette browser, bør du tænke over, hvad der er vigtigt for dig og undersøge hvilke browsere, der passer til dine behov og præferencer.
Google Chrome
Chrome indeholder også en adgangskodeadministrator, så den kan huske dine adgangskoder for dig (krypteret) og ikke mindst informere dig, hvis en eller flere af dine adgangskoder er for svage eller af anden årsag bør skiftes.
Ulemper ved Google Chrome
Chrome er for mange et solidt valg. Dog er Chrome også kendt for at være meget ressourcekrævende, forstået på den måde, at den ofte kan trække en stor del af din computers ressourcer (hovedsageligt RAM). Google arbejder løbende på at forbedre dette. Chrome, ligesom Googles øvrige produkter, som vi får stillet gratis til rådighed, bruger til gengæld dine data til at vise dig annoncer ud fra ting som brugeradfærd, demografi og interesser. Hvis du prioriterer at minimere den form for tracking, bør du overveje andre muligheder.
Safari
- Apple stræber på mange måder efter at være frontkæmper, når det kommer til at beskytte persondata og minimere tracking, hvilket blandt andet ses i den seneste opdatering (maj 2021) af iOS til iPhones og iPad, hvor brugerne skal tage stilling til, om apps må tracke adfærd, interesser m.m. Disse tanker er i høj grad tænkt ind i Safari-browseren, som vi kender den i dag, og cookies, der tracker ens adfærd, bliver enten blokerede eller minimeret, så eventuel profilering undgås.
- Safari er yderst effektiv og strømbesparende, især på Macs. Har man ikke stort behov for udvidelser, er Safari et oplagt valg, der sikrer en hurtig, mere privat og strømbesparende oplevelse.
Ulemper ved Safari
Af ulemper ved Safari må siges, at browseren for nogle er for begrænset, når det kommer til udvidelser. Selvom der også findes udvidelser til Safari, kan de ikke måle sig med mulighederne i eksempelvis Google Chrome og Firefox. Det er heller ikke muligt at have flere profiler, som nogle er vant til fra eksempelvis Chrome.
Firefox
Fokus på at sikre en privat og sikker brugeroplevelse kommer til udtryk i blandt andet blokering af tredjepartscookies og social trackers m.m. Firefox fungerer på alle dine enheder og synkroniserer ligeledes imellem dem. Hertil er der ligesom ved Google Chrome et stort udvalg af udvidelser, hvis der er brug for ekstra funktioner. Firefox fungerer godt i både Windows og MacOS og er for mange et oplagt valg.
Brave
Teknisk set er Brave baseret på Chrome (eller Chromium som det også hedder) og blot modificeret til at passe til de, der elsker Chrome, men ikke ønsker tracking og profilering. Det betyder, at Chromes udvidelser også er tilgængelige i Brave. Installerer man udvidelser skal man dog være opmærksom på, at disse stadig kan tracke din brugeradfærd.
Brave kan synkronisere med andre computere, tablets og smartphones, hvis man ønsker det, for en ensartet brugeroplevelse. Herudover viser Brave aktivt, hvor mange cookies, trackingscripts og annoncer, den blokerer, hvor meget båndbredde, der spares og hvor meget loadtid, der spares. Man bliver nemt overrasket over, hvor mange trackingscripts der findes på de enkelte hjemmesider.
Opera
Opera er ikke så udbredt som flere af de andre browsere, men det gør den ikke til et dårligt valg; Opera en rigtig god browser.
Microsoft Edge
Microsoft Edge er oftest præinstalleret på Windows-baserede computere og er et udmærket valg, der minder meget om Chrome, men igen: hvis man ønsker at minimere tracking, bør man se på alternativerne.
Brug for hjælp til din PC eller Mac?
Hvis du har brug for teknisk hjælp til din computer, er vi klar til at hjælpe dig. Vores hold af dygtige teknikere kan både hjælpe med PC og Mac, uanset om det drejer sig om en reparation, hjælp til software, skift af browser, opsætning af en computer eller noget helt andet. Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den.
Spørgsmål og svar
Hvilken browser er mest sikker?
I dit valg af browser bør du bl.a. stille skarpt på browsernes sikkerhedsfunktioner med henblik på at finde den mest sikre browser. Hvilken browser der reelt er mest sikker afhænger dog af, hvilke parametre du måler dem på. Ifølge Forbes’ sammenligning af browsere fra 2023 er Brave og Firefox de mest sikre browsere.
Hvordan opdaterer jeg min browser?
Du kan med fordel opdatere din browser fra tid til anden, så sikkerhedshuller kan lukkes, og du kan få den bedste browseroplevelse. I de fleste browsere vil du blive mødt af en popup, når der er en ny opdatering tilgængelig. Hent denne opdatering og genstart derefter din browser.