Den nye M1 Pro og M1 Max chip i Mac

Den nye M1 Pro og M1 Max chip i Mac

Den nye M1 Pro og M1 Max chip i Mac 1920 1248 GladTeknik A/S

I oktober 2021 introducerede Apple deres nye M1 Pro og M1 Max chips, der findes i de nyeste MacBook Pro modeller. M1 Pro og M1 Max er efterfølgerne til M1-chippen, der også stadigvæk er relativt ny.

Men hvad indebærer opgraderingen egentlig og hvordan adskiller disse nye chips sig fra andre? Det ser vi på i dagens blogindlæg.

Apples egenudviklede Silicon-chips; M1, M1 Pro og M1 Max

I mange år har Apple benyttet Intel-chips i deres computere. Hvis du har en MacBook eller en iMac, der er mere end et år gammel, er den sandsynligvis udstyret med en Intel-processor. For cirka et år siden lancerede Apple de første computere med deres nye M1-chip, der er opbygget markant anderledes og indebærer bedre performance, mindre strømforbrug, mindre varmegenerering og en række andre fordele.

Det har længe været ventet, at Apple ville fortsætte denne nye rejse med selvudviklede chips. I oktober 2021 kom de helt nye M1 Pro og M1 Max chips, der findes i de nyeste MacBook Pro modeller, henholdsvis 14″ og 16″ størrelserne. 13″ MacBook har fortsat M1-chippen, så hvis du er på udkig efter en ny MacBook og vil have det bedste af det bedste fra Apple, skal du se mod de nye 14″ og 16″ modeller.

M1 Pro og M1 Max er de mest effektive chips, Apple nogensinde har udviklet. De indeholder CPU med op til 10 kerner, 32 kerner GPU og 64 GB samlet hukommelse, har ProRes-acceleration og virkelig høj strømeffektivitet trods deres høje ydeevne.

Sammenlignet med M1, der ellers også var banebrydende på mange måder, er M1 Pro og M1 Max op til 70 gange hurtigere. Kort fortalt kan man sige, at M1 Pro og M1 Max chippene er designede og udviklede specielt til professionelle brugere, hvilket nok også er årsagen til, at de indtil videre kun findes i MacBook Pro 14″ og 16″. Alt lige fra at kompilere projekter i Xcode (programmering), tunge grafikopgaver og redigere video klarer disse chips uden problemer. Selve chippens opbygning og arkitektur gør, at de fungerer lige effektivt, uanset om din MacBook Pro er tilsluttet strøm eller kører på batteri.

Apples egenudviklede Silicon chips M1, M1 Pro og M1 Max er ikke kun computerens processor, men samler også en lang række funktioner i samme chip. De nye M1 Pro og M1 Max chips indeholder desuden en 16-kerne Neural Engine, der medfører hurtigere indbygget maskinlæring, der blandt andet bruges til forbedret ydeevne i kameraet, de understøtter flere eksterne skærme, end M1-chippen gjorde, de forbedrer automatisk billedkvaliteten via Neural Engine-teknologien og giver skarpere video og bedre farvetilpasning. Disse chips indebærer også opgraderinger indenfor hardware-sikkerhed.

Af de to chips er det M1 Max, der er den mest kraftfulde, men også den dyreste. Prisen for en af de nye MacBook Pro med M1 Pro eller M1 Max chips ligger mellem 17.499 kr. og 30.799 kr. afhængigt af, hvor meget du ønsker at opgradere den. Det er nok de færreste, der har brug for de maksimale opgraderinger, da selv den “mindste” opgradering for mange vil opleves som en enorm forbedring, hvis de kommer fra en Intel-baseret Mac eller en typisk Windowsbaseret PC.

Brug for hjælp til din Mac?

Hos GladTeknik er vi blandt andet specialister i Macs. Hvis du har brug for support, teknisk hjælp eller en Mac reparation, er vores hold af dygtige Mac-teknikere klar til at hjælpe dig.

Vi har gjort det nemt at få den rette hjælp uden ventetid; du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og indlevere din Mac hos os, så tager vi et kig på den og giver dig et uforpligtende tilbud.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias