Dækker forsikringen reparation af computeren?

Dækker forsikringen reparation af computeren?

Dækker forsikringen reparation af computeren? 1920 1280 GladTeknik A/S

Når uheldet er ude og din computer går i stykker, uanset om du har spildt væske på den, tabt den eller på anden vis beskadiget den, vil du sandsynligvis gerne have den repareret hurtigt og til en god pris. Nogle glemmer at tjekke, om deres forsikring dækker reparation af computeren. Det dykker vi ned i i dag.

Hvis du har en elektronikforsikring via købestedet

Hvis du har købt en elektronikforsikring, det sted du købte din computer, vil det som regel være denne forsikring, som dækker reparationen. Ofte er forsikringen bundet til et bestemt værksted. Det er du nødt til at læse om i vilkårene.

Dækker min almindelige forsikring?

Sandsynligvis “Ja”. Mange almindelige forsikringer – såsom indboforsikringer og elektronikforsikringer – hos dit almindelige forsikringsselskab dækker ofte reparation af computeren, når der er sket et uheld. Vilkårene kan variere fra selskab til selskab og fra police til police.

Det er vigtigt, at du undersøger, hvilke vilkår du har, herunder hvad der dækkes, om der er selvrisiko og om du frit kan vælge værksted. Mange forsikringer tilbyder frit valg af værksted og kræver blot, at der laves noget papirarbejde samtidig med, at der indhentes tilbud på reparationen.

Som kunde i GladTeknik er ikke noget, du skal bekymre dig om, da vi håndterer det hele for dig – inklusiv papirarbejdet: skadesanmeldelse eller reparationserklæring. På den måde er du fuldt ud dækket, inden vi begynder på opgaven.

Almindelig forsikring eller særskilt elektronikforsikring

Der er flere fordele ved at bruge din almindelige forsikring i stedet for at købe en særskilt elektronikforsikring hos en forhandler.

Fordelene er blandt andet:

  • Der er ofte frit valg af værksted, så du kan vælge et, du har tillid til og som tilbyder kort ventetid (hos GladTeknik reparerer vi 9 ud af 10 sager indenfor et døgn, fra fejlen er fundet).
  • En særlig fordel hos os er, at alle forsikringssager behandles som ekspressager.
    • Det vil sige, at vi begynder på reparationen kun to timer fra fejlen er fundet eller reservedele er modtaget.
    • Du skal altså ikke vente ugevis på at få din computer retur.

Dækker min indboforsikring reparation af en computer

Vilkårene varierer fra selskab til selskab, så du skal tjekke, hvad der er dækket. Det står i din police. Mange indboforsikringer dækker eksempelvis som udgangspunkt computere i hjemmet, men væskeskader dækkes ikke – her skal der en anden forsikring til. Til gengæld dækkes skader som overspænding og kortslutning samt skader i forbindelse med indbrud.

Dækker min elektronikforsikring reparation af en computer?

Hvis du har udvidet din indboforsikring med en elektronikforsikring, er du bedre stillet ved skader og uheld, da du så betaler en højere præmie netop for at få en bedre dækning. Som nævnt varierer vilkårene, men ofte dækker en elektronikforsikring fra dit forsikringsselskab situationer, hvor du taber din computer, du laver en væskeskader, skærmen bliver på en eller anden måde ødelagt og lignende.

 

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias