Alt du skal vide om USB4

Alt du skal vide om USB4

Alt du skal vide om USB4 2560 1707 GladTeknik A/S

Alt du skal vide om USB4

USB4 er på trapperne! Men hvad er USB4? USB4 er den nyeste teknologi fra USB (Universal Serial Bus), som er meget hurtigere end den nuværende version af USB 3.1. I dette blogindlæg vil vi gå i dybden med, hvad USB4 bringer. 

 

Hvad er USB4? 

Hvad er USB og USB4 så? USB4 er den nyeste teknologi fra USB-teknologien, som er en standard fra kabelindustrien, som de fleste nok er blevet vant til at bruge i form af USB-stik, computermus, keyboards m.m. USB-teknologi er anvendt af alle tech-industriens største firmaer så som Apple, Microsoft, Intel og mange flere.  

USB C eller USB4?  

USB4 vil komme til at ligne USB C, som du nok er blevet bekendt med, og som også fra 2024 vil være den anerkendte standard for opladere i EU. Det vil derfor også blive svært at kende forskel på de forskellige USB-typer. Det vil komme en trefork med 40 på, så man kan se, det er USB4.  

Hvad er forskellen?  

Jamen hvad er forskellen så? Det kommer vi til at udforske her. Forskellighederne kommer ikke til at vise sig i udseendet men i deres specifikationer. Noget af det største bliver nok overførselshastigheden. Den bliver nemlig nu fordoblet fra 40 GB/s til 80GB/s, som er et stort hop. Derudover kommer USB4 til at understøtte helt op til 16k opløsning, hvorimod Thunderbolt 4 (USB C-teknologi) kun understøtter op til 8k. Noget, USB C understøtter, som USB4 ikke kommer til at understøtte, er netværk, i hvert fald ikke som det ser ud nu (september 2022). USB4 kommer til at understøtte de tidligere versioner af USB, modsat Thunderbolt 4 som kun understøtter Thunderbolt 3.  

 

Smart overførsel 

En helt ny smart funktion, som USB4 bringer med sig, bliver smart overførsel. Smart overførsel bliver en teknologi, som vil identificere forskellige typer af filer og finde den bedste måde at overføre netop den type. Det fungerer ved, at kablet bliver et dobbelt-kabel. Det betyder, at skal du overføre videoer og dokumenter, kan overførselshastigheden fordeles til fx 70/30. Altså 70% kraft til at overføre videoer, da de typisk fylder mere og er mere krævende, og de resterende 30% til dokumenterne, som ikke kræver nær så meget.

 

 

Hvilket USB-kabel skal du vælge?
 

Hvilket kabel, du skal have, er selvfølgelig op til dig som forbruger. Det kommer an på, hvilke behov du har, og hvad der opfylder de behov. Har du en virksomhed, hvor du laver mange dataoverførsler, vil det være en god ide at investere lidt mere i USB4, da det vil sætte hastigheden for disse overførsler op. Er du privatperson, som bare bruger en normal USB-C til at oplade din telefon, så er det nok ikke i din største interesse at gå ud og købe et kabel da det ikke vil gøre nogen større forskel for dig.

 

Fandt du oplægget spændende, kan du med fordel læse mere på vores blog:

 

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias