Alt du bør vide om Apples nye MacBook Pro 14″ og 16″ M1 Pro

Alt du bør vide om Apples nye MacBook Pro 14″ og 16″ M1 Pro

Alt du bør vide om Apples nye MacBook Pro 14″ og 16″ M1 Pro 2560 1707 GladTeknik A/S

Så er Apples nyeste skud på stammen, den strømlinede MacBook Pro M1 Pro, endelig købeklar hos danske elektronikforhandlere.

Apple beskriver selv computeren som værende den mest kraftfulde MacBook Pro verden endnu har set, og når man læser produktbeskrivelsen, forstår man hvorfor. Alt fra den bærbares Apple Silicon-chips til dens XDR-skærm og lydteknologi, gør den til en fantastisk computer til professionelt brug.

I dette blogindlæg udforsker vi de mest spændende kvaliteter ved den nye MacBook Pro 14” og 16” M1 Pro.

M1 Pro og M1 Max-chip

Ved køb af MacBook Pro 14” og 16” M1 Pro kan du vælge mellem to forskellige Apple Silicon-chips, der begge tager den gamle M1-arkitektur til helt nye niveauer.

  • Den første, M1 Pro, har op til 10-core CPU og op til 16-core GPU. M1 Pro-chippen har derudover op til 32 GB samlet hukommelse og op til 200 GB/s hukommelsesbåndbredde.
  • Den anden Apple Silicon-chip, M1 Max, er en del mere kraftfuld, og indeholder mere GPU, hukommelse og hukommelsesbåndbredde. Ved at vælge M1 Max i din nye MacBook Pro får du nemlig op til 32-core GPU, op til 64 GB samlet hukommelse og op til hele 400 GB/s hukommelsesbåndbredde.

Liquid Retina XDR-skærm

Den nye MacBook Pro har en Liquid Retina XDR-skærm, der med rette kaldes den bedste skærm nogensinde sat i en bærbar. Liquid Retina XDR-skærmen har et kontrastforhold 1.000.000:1, som lader den vise de mest naturtro farver med den største nøjagtighed under de forhold, hvor billedet præsenteres. På grund af den adaptive (det betyder nærmest “tilpasningsdygtige”) opdateringshastighed vil du derudover altid kunne nyde et billede, der er fuldkommen flydende og opfylder alle krav. Skærmens kvalitet giver dig altså en oplevelse, der ellers er svær at få på en bærbar computer.

Spatial audio

Hvad er en god skærm uden god lydkvalitet? Den nye MacBook Pro har nemlig ikke bare opgraderet skærmen men også lydsystemet, der består af hele seks højtalere. Højtalerne er placeret rundt omkring på computeren for at præsentere dig for et tredimensionelt lydlandskab, der næsten giver associationer til en hjemmebiograf, hvor både lyd og billede spiller sammen.

MacOS Monterey

Apple har, med det nyeste MacOS-Monterey styresystem, forsøgt at skabe en mere intuitiv og flydende brugeroplevelse ved hjælp af en masse små rettelser og nye features. FaceTime-appen har blandt andet fået en overhaling med den nye skærmdelings-feature, og Safari er blevet redesignet for at gøre browseren mere æstetisk og brugervenlig. Disse nye features og rettelser skal tage Apple-oplevelsen til det næste niveau for både nye og tilbagevendende brugere.

Magic tastatur

Magic tastaturet i den nye MacBook Pro er blevet ombygget fuldstændigt og lader dig benytte funktionstaster på samme måde – og med samme fornemmelse – som de mekaniske taster. Derudover indeholder det også en række nye tastaturgenveje, så du let kan tilgå Diktering, Spotlight og Forstyr Ikke-funktionerne.

Øvrige funktioner

Den nye MacBook Pro har, oveni de kvaliteter, vi allerede har præsenteret, en række andre funktioner, der også er værd at nævne.

Den bærbare har fx en ny taktil ring i sit Touch ID, hvilket gør det muligt at låse den op på en nem og sikker måde. Computeren har derudover endnu flere porte end de ældre MacBook Pros. Det vil sige, at du nu kan tilslutte HDMI, Thunderbolt 4, SDXC, MagSafe 3 og jackstik.

Brug for hjælp til din Mac?

Her hos GladTeknik har vi meget dygtige Mac-specialister, der er klar til at hjælpe dig, hvis du har problemer med din Mac. Vores specialister har erfaring med at reparere en lang række Appleprodukter, herunder MacBook Pro, MacBook Air, Mac Mini, iMac, og mange flere.

Vi tilbyder også Mac-support, hvis du fx oplever, at din skærm går i sort, at din maskine ikke vil starte eller at styresystemet skal geninstalleres. Kort sagt tilbyder vi altså hjælp indenfor alle former for Mac reparation. Derudover kan vi tilbyde originale Apple-dele, som vi køber direkte fra Apple, da vi er Apple Independent Repair Providers.

Tøv ikke med at kontakte os via mail eller telefon eller med at oprette en sag, hvis du oplever problemer med din Mac.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias