Apple serienummer – hvordan finder jeg det?

Apple serienummer – hvordan finder jeg det?

Apple serienummer – hvordan finder jeg det? 2048 1168 GladTeknik A/S

Hvert Appleprodukt har sit eget unikke serienummer. Det fungerer som en form for ID og fortæller blandt andet, hvilken model du har, hvornår den er produceret og hvilke reservedele, der passer til den. Det er relevant i mange situationer, især hvis du skal have lavet en reparation, sælge din enhed eller kontrollere garantien.

Men hvor finder du egentlig det serienummer? Det afhænger af hvilket Appleprodukt, du har. Herunder gennemgår vi, hvordan du finder serienummeret på iPhone, iPad, Mac og Apple Watch – og hvad du ellers kan bruge det til:

Find serienummer på iPhone

Du kan finde serienummeret på din iPhone ved at gå ind i Indstillinger. Tryk på Generelt, vælg Om, og her vises serienummeret sammen med modelnummer og andre oplysninger. Du kan kopiere det direkte herfra, hvis du skal sende det videre.

Hvis telefonen ikke kan tænde, kan du finde serienummeret på æsken, hvis du stadig har den. Nogle ældre modeller har også serienummeret trykt på SIM-bakken, men det gælder ikke nyere iPhones.

Det er en god idé at kende serienummeret, hvis du skal sende telefonen ind til reparation eller melde den stjålet.

Find serienummer på iPad

På en iPad finder du serienummeret samme sted som på iPhone. Gå til Indstillinger, vælg Generelt og derefter Om. Her vises serienummeret, som du kan bruge til præcist at identificere modellen.

Hvis iPad’en ikke kan tænde, står serienummeret ofte trykt med små bogstaver bagpå selve enheden. Det kan være svært at læse, men det er der. Alternativt kan du tjekke kvitteringen, æsken eller logge ind på din Apple-konto og se tilknyttede enheder.

Find serienummer på Mac

På en Mac kan du finde serienummeret ved at klikke på Apple-logoet i øverste venstre hjørne og vælge Om denne Mac. Her vises en oversigt med macOS-version, processor og serienummer.

Hvis computeren ikke kan starte, kan serienummeret findes trykt i bunden (på bærbare) eller bag på kabinettet (på stationære). Hvis du har kvitteringen eller original emballage, står det også dér.

Serienummeret er især nyttigt, hvis du skal finde ud af hvilken model/årgang, du har. Apple udgiver ofte små opdateringer inden for samme modelnavn, og serienummeret viser præcist hvilken konfiguration, der er tale om.

Find serienummer på Apple Watch

På Apple Watch finder du serienummeret i Indstillinger under Generelt og Om. Her vises både modelnummer og serienummer. Du kan også finde det i Watch-appen på din iPhone under Generelt > Om.

Hvis uret ikke kan tænde, kan serienummeret være trykt i remfæstet, bag skiven eller på æsken.

Ved reparation af Apple Watch er det vigtigt at kende serienummeret, så den korrekte reservedel bruges og for at sikre, at Apple registrerer den rigtige enhed, hvis garantien skal bruges.

Hvorfor er serienummeret relevant?

Serienummeret bruges til at identificere din enhed præcist. Det har betydning for, hvilken type skærm eller batteri der skal bruges ved reparation, og det kan vise, om enheden stadig er dækket af reklamation eller garanti. Du kan på https://checkcoverage.apple.com/coverage finde ud af, om dit Apple-produkt fortsat er dækket af garanti. Du skal blot indtaste produktets serienummer.

Det er også nyttigt ved køb og salg, hvis du vil dokumentere model og ægthed. Hos GladTeknik bruger vi serienummeret, når vi skal bestille dele hjem, registrere reparationer eller hjælpe dig med at finde ud af, hvilken model du har.

Avatar af Mathias Emil Nielsen

Mathias Emil Nielsen

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias Emil Nielsen