“Ved et stort event i GAME StreetMekka i København er computerværkstedet GladTeknik blevet vinder af CSR People Prize 2024 i kategorien Virksomheder med færre end 250 medarbejdere.
CSR People Prize uddeles af videnshuset Cabi og gives til virksomheder, der har gjort en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner bliver en del af arbejdsmarkedet.
GladTeknik blev startet af Mathias Emil Nielsen tilbage i 2018. Stifteren har selv to diagnoser og havde svært ved at falde til socialt på de arbejdspladser, hvor han kom i praktik. Derfor startede han GladTeknik som selvstændig it-reparatør hjemme fra privaten. Siden har virksomheden udviklet sig og har i dag 47 ansatte, hvoraf 80 % har en eller flere diagnoser.” Skriver Ritzau.