Valget af iPhone kan føles uoverskueligt, når der er adskillige iPhones at vælge mellem. Apple lancerer jævnligt nye iPhones, som kommer med nye funktioner og opgraderinger men typisk også med en noget højere pris …
Det »sikre« valg er at vælge den nyeste iPhone, men det er ikke altid, den nyeste model er den rette for dig. Det afhænger suverænt af dine behov og ikke mindst af dit budget. Læs mere om dette nedenfor.
Indhold
Den bedste iPhone skal findes blandt de nyere modeller
Selvom de nyeste iPhone-modeller ofte stjæler rampelyset, behøver du ikke altid at investere i den absolut nyeste udgave for at få en fantastisk smartphone. De seneste par års iPhone-serier har nemlig bragt så betydelige forbedringer med sig, at selv lidt ældre modeller stadig kan konkurrere med de nyeste på markedet.
Når du skal vælge din næste iPhone, bør du derfor primært fokusere på modeller fra iPhone 11-serien og fremefter. Disse nyere generationer tilbyder langt mere end blot marginale opgraderinger og sikrer, at du får en smartphone med en ydeevne og funktionalitet, der holder mange år frem.
Hvilken iPhone er bedst til prisen?
Når det kommer til at finde den iPhone, hvor du får mest for pengene, er der nogle klare modeller og serier, du bør overveje:
- iPhone 12 og iPhone 12 mini: Disse modeller fra 2020 har stadig fremragende specifikationer og funktioner, men kan nu fås til langt mere overkommelige priser end for år tilbage. Du får en smartphone med et OLED-display, 5G-forbindelse, et stærkt kamerasystem og den kraftfulde A14 Bionic-chip.
- iPhone 13-serien: Selvom iPhone 13-modellerne ligeledes er et par år gamle, er de stadig utroligt kraftfulde og har masser af funktioner, der matcher de nyeste iPhones. Især iPhone 13 og iPhone 13 mini er stærke bud på de bedste iPhones til prisen, da de kan fås til langt lavere priser end deres efterfølgere.
- iPhone SE (3. generation): Hvis du leder efter en mere budgetvenlig iPhone, er iPhone SE 3 et fremragende valg. Den indeholder Apples A15 Bionic-chip, 5G-support og et godt kamera – alt sammen til en pris, der er langt mere overkommelig end de dyrere modeller fra Apple.
Hvilken iPhone har det bedste kamera?
Kameraet er et af de vigtigste parametre for mange iPhone-købere. Heldigvis har Apple gennem årene løbende forbedret kamerasystemerne på deres smartphones, så selv de billigere modeller nu leverer imponerende billedkvalitet.
Hvis du er fotograf eller elsker at tage fantastiske billeder med din smartphone, bør du selvfølgelig overveje en model fra iPhone 15- eller iPhone 16-serien.
Er den nye iPhone 16 pengene værd?
iPhone 16, iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max blev præsenteret mandag den 9. september 2024 og har allerede taget anmelderne og iPhone-elskerne med storm. Disse nye modeller kommer blandt andet med kraftigere ydeevne, nye kameraer og større skærme.
Modellerne byder også på:
- Opgradering til den nye A18-chip for endnu mere kraft
- Opgraderinger af kameraerne herunder 48 megapixels hovedkamera og 5 x optisk zoom
- Understøttelse af Wi-Fi 7 for hurtigere trådløs forbindelse
- … og meget andet!
Hvis du allerede har en iPhone fra de seneste par år, er det muligvis ikke nødvendigt at opgradere til den nye iPhone 16, medmindre du har specifikke behov, der kun kan opfyldes af de nyeste funktioner.
iPhone 16-modellerne er pt. de dyreste, men de ventes at blive billigere i løbet af det kommende år. Du kan derfor overveje at vente med at købe modellen, hvis du gerne vil spare lidt penge.
Test selv flere iPhones, inden du vælger
Den bedste måde at finde den rette iPhone på er at teste forskellige modeller i virkeligheden. De fleste elektronikforretninger giver dig mulighed for at afprøve forskellige iPhones, så du kan mærke forskellen på skærmstørrelse, vægt, kameraer og generel performance.
Tag dig god tid til at prøve forskellige iPhone-modeller og sammenlign dem grundigt. Vær opmærksom på, hvad der er vigtigst for dig – om det er batterilevetid, kameraegenskaber, skærmstørrelse eller noget helt andet. På den måde træffer du det bedste valg.
GladTeknik er ikke specialiseret i at sælge iPhones, men til gengæld er vi eksperter i at reparere iPhones – både de nye og de ældre modeller.