Derfor er kabelstyring vigtigt for din stationære computer

Derfor er kabelstyring vigtigt for din stationære computer

Derfor er kabelstyring vigtigt for din stationære computer 1920 1080 GladTeknik A/S

Hvis du nogensinde selv har samlet en stationær computer eller blot har haft åbnet en, ved du sikkert, at den indeholder en lang række komponenter og ikke mindst kabler. Et nogle gange overset element er god kabelstyring.

Det er vigtigt at have fokus på, da det ikke er lige meget, hvordan du placerer computerens hardware og hvordan du forbinder dem med kablerne. I dagens blogindlæg forklarer vi, hvorfor det er vigtigt og hvordan du bærer dig ad.

God kabelstyring af PC er vigtigt

Når du investerer i en stationær PC, er det oftest en PC, du gerne vil have fungerer så godt som muligt og så længe som muligt. Det absolut vigtigste element er naturligvis den hardware, som er i computeren, hvor den selvfølgelig skal kunne klare det, computeren skal bruges til. Det gælder uanset, om den er bygget til gaming, til specialiseret arbejde eller skal fungere som en almindelig familiecomputer.

En anden ting, der er vigtig, er kabelstyringen, hvilket tit er noget, folk overser, hvis de samler deres egen stationære computer. Nu om dage går de fleste producenter også op i god kabelstyring, hvilket er godt, men hvis man har en stationær computer, der ikke fungerer optimalt, kan det være værd at undersøge, om den er samlet hensigtsmæssigt. Udover ydeevne og levetid giver god kabelstyring naturligvis også et mere rent look, hvilket især ses, hvis man har et kabinet af glas.

God kabelstyring kan forbedre kølingen

Som du måske ved, bliver computere varme, når de er tændt. Temperaturen svinger og er logisk nok højest, når computeren kører i et højt gear f.eks. under gaming eller andre krævende opgaver. Computere må dog ikke blive for varme, da det både kan skade komponenterne (ved ekstreme grader) og kan betyde, at computeren selv vælger at nedjustere ydeevnen. Med andre ord: en effektiv køling sikrer en effektiv computer.

Kølingen afhænger af flere elementer. Alt lige fra kabinettets størrelse og placering til rummets egen temperatur og luftgennemstrømning, men også komponenternes type, størrelse og placering. Nogle grafikkort er f.eks. meget store, især de dyrere af slagen og de kan producere meget varme, så det er vigtigt, at computeren kan komme af med denne varme så effektivt som muligt.

Ofte indeholder en stationær computer flere blæsere, der er placeret for enten at suge kølig luft ind i kabinettet eller at skubbe den varme luft ud af det. Hvis computeren har kabler, der fylder unødigt meget i kabinettet, kan det hindre noget af luftgennemstrømningen og dermed gøre kølingen mindre effektiv.

Det kan være at kablerne, der fulgte med strømforsyningen, er splitter-kabler, der i enden deler sig i to. Hvis ikke begge stik i enden bruges, vil det ene blot hænge løst i kabinettet og optage plads samt potentielt hindre noget af luftgennemstrømningen. Derfor kan det være værd at benytte kabler, der passer til lige netop dine komponenter, så det undgås.

Jo kortere kabler jo bedre

Når det kommer til kabler, er vi vant til, at man kan bestille den længde, man har brug for. Det er praktisk. Hvis kablet er for langt, er det mindre effektivt. Det skyldes at data, der sendes frem og tilbage i kablet, derved skal “rejse” længere og potentielt kan udsættes for mere interferens end ved et kortere kabel.

Det er selvfølgelig ikke alle kabler, der har dette problem, og hvis man bruger kabler af høj kvalitet, er det muligvis ikke et problem; som udgangspunkt bør kablerne være så korte som muligt. Eller med andre ord: kablerne skal have den rigtige længde!

Der er ingen grund til at have et 1½ meter langt kabel til at fylde i et kompakt kabinet, hvis et kortere kabel kan klare opgaven. Det samme gælder selve placeringen af komponenterne. Bundkortet og strømforsyningen har som regel kun en enkelt placeringsmulighed, men komponenter som grafikkort og harddiske kan i mange bundkort og kabinetter placeres flere steder, og der er det oplagt at vælge det mest effektive setup – både for at nøjes med så korte kabler som muligt og for at sikre den bedst mulige køling.

Brug de rette kabler

Et meget vigtigt element, som for mange kan være lidt kompliceret at gennemskue, er, hvilke kabler der er de rette at bruge. Det handler ikke kun om længden men i høj grad også kvaliteten og typen.

Nogle komponenter kan få strøm på flere måder, f.eks. via SATA, Molex og PCIe. Hvilket strømkabel skal man vælge? Selv hvis der er flere muligheder og man tilfældigvis har et af de mulige kabler liggende i skuffen, er det ikke sikkert, det er det rette. De forskellige kabler har forskellige grænser for, hvor meget strøm de kan holde til at transportere, så hvis du forbinder en komponent, der trækker 100 watt til et kabel, der maksimalt kan trække 54 watt, risikerer du, at kablet smelter.

Et andet eksempel er netværkskabler, der også har forskellige grænser for, hvor meget båndbredde de kan trække. Har du fibernet men oplever ikke fibernettets hastigheder, kan det være, du bruger et kabel, der ikke kan trække nok båndbredde eller som ikke er tilstrækkeligt isoleret.

Udover at bruge de rette kabler, er det også vigtigt, at du bruger kabler af tilstrækkelig høj kvalitet. Det er let at købe billige kabler på nettet, men ofte får man, hvad man betaler for, og det kan sjældent betale sig at risikere sin computer eller sit hjem for at spare et par kroner på et kabel. Gå efter kvalitet og brug de kabler der passer til behovet.

God kabelstyring giver dig bedre overblik

Mange med stationære computere vælger på et tidspunkt at foretage en eller flere opgraderinger. Det kan fx være en kraftigere strømforsyning, et bedre grafikkort, en ny – eller ekstra – harddisk eller noget helt andet. I sådan en situation er det klart at foretrække i forvejen have god kabelstyring. God kabelstyring giver dig et langt bedre overblik over, hvordan de enkelte komponenter er forbundet, og på den måde kan du lettere lave de ønskede opgraderinger.

Det gælder ikke kun computere

Et godt overblik fra optimeret kabelstyring gælder ikke kun stationære computere, men også eksempelvis netværksopsætninger.

Denne kunde havde et uorganiseret netværksskab og netværksswitch. Med vores hjælp kom der styr på kabelstyringen, hvilket både sikrede driften og gav et langt bedre overblik end tidligere.

God kabelstyring

Sådan får du bedre kabelstyring i din PC

Når du har sat dig for at få styr på kablerne i din stationære PC, bør du først og fremmest sikre dig, at du har det rette udstyr og det rette arbejdsmiljø. Med arbejdsmiljø tænker vi på, at du skal sørge for at arbejde i et antistatisk miljø, så du undgår at kortslutte din computer.

Hos GladTeknik er vores værksted og arbejdsstationer af samme årsag indrettet som et antistatisk miljø men derhjemme eller på et almindeligt kontor, kan det være svært at vurdere, hvis ikke man er tekniker.

En sådan opgave kræver ikke så meget udstyr. I nogle tilfælde skal der bruges en skruetrækker, men ellers er det mest plastikstrips i forskellige længder, du skal have klar. Disse plastikstrips bruges til at samle kablerne og binde dem op til hullerne i kabinettet netop for at sikre en optimeret kabelstyring og for at undgå, at de hænger løst inde i computeren.

At binde kablerne op i grupperinger er dog sidste skridt i opgaven, da du først skal have styr på de øvrige ting, herunder skal du sikre dig, at du bruger de nødvendige kabler i passende længder og ikke mindst, at du har placeret komponenterne så hensigtsmæssigt som muligt.

Lad os stå for det

Hos GladTeknik kan vi optimere kabelstyringen i din stationære computer. Vores dygtige teknikere tager gerne et kig på din computer og ser, hvad der kan gøres og eventuelt om der er andet, der kan optimeres.

Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias