Spar CO2 ved reparation af PC’en frem for at købe ny – GladTeknik A/S

Spar CO2 ved reparation af PC’en frem for at købe ny – GladTeknik A/S

Spar CO2 ved reparation af PC’en frem for at købe ny – GladTeknik A/S 1080 1080 GladTeknik A/S

Du har måske haft din computer eller bærbare i nogle år og tænker muligvis, at det er tid til at få dig en ny. Det kan være, at den er blevet for langsom til dit behov, eller måske er nogle dele gået i stykker. Men har du overvejet, hvor stor en belastning det er for miljøet at skrotte elektronik? Det ser vi på i dagens blogindlæg. 

Reparation frem for ny PC

Du tænker sikkert over at slukke lyset, når du går ud fra badeværelset, du sorterer dit affald, og du går måske endda mere, end du tager bilen? Undersøgelser viser, at danskerne er gode til at tænke over deres CO2 forbrug, men hvad når din computer begynder at vise symptomer på at være gået i stykker? Skal du så bare købe en ny? Ikke nødvendigvis.

Hos GladTeknik tænker vi meget over miljøet og opfordrer alle til at prøve at få repareret deres computer i stedet for blot at købe ny. Hvorfor? spørger du måske? Det er der flere årsager til. Produktionen af computere kræver enormt mange ressourcer og udleder omkring 250 kg. CO2 pr. computer og kræver ca. 1,5 kg. råstoffer. Det er altså en meget tung post i klimaregnskabet.

Derudover kan du ved at få repareret din computer i langt de fleste tilfælde fordoble dens levetid. Ofte er det små ting, som blot skal repareres eller udskiftes, før din computer kan leve videre. Du sparer dermed både dit CO2 forbrug, men højest sandsynligt også en del penge ved at få repareret din computer frem for at købe en helt ny (med forbehold for reparationens omfang).

 Tjen penge på din gamle PC

Har du alligevel valgt at købe en ny computer, og har du en eller flere liggende derhjemme, kan du overveje at sælge den til os. Hos GladTeknik prøver vi så vidt muligt at formindske vores CO2 aftryk. Vi har derfor udviklet en service, hvor vi opkøber gamle og aflagte computere. Vi køber alle typer computere og især væskeskadede eller tabte computere, som er under 5 år, er af stor interesse for os. Det er både en fordel for dig, os og ikke mindst miljøet.

Du skal blot indlevere din computer til vores værksted i Hvidovre eller sende den med posten. Når vi har modtaget computeren, vurderer vi, hvad den er værd, og du modtager herefter et konkret tilbud på, hvad vi vil give for den. Hvis du tager imod tilbuddet, overfører vi det aftalte beløb direkte til din konto; du vil have beløbet indenfor 24 timer på hverdage. Prisen varierer fra sag til sag, da der er stor forskel på model, stand, type og alder. Det er altså ikke for sent at have et grønt perspektiv på dine aflagte computere!

Hvordan skiller man sig af med elektronik?

Du må aldrig smide computere og andre former for elektronik ud med almindeligt affald.  En computer indeholder nemlig dele, som skal sorteres. Den indeholder f.eks. metaller, som skal sorteres som ”værdifulde metaller”, komponenter og materialer såsom batterier, kviksølv, bly og PVC, der alle er miljøskadelige. Derfor skal du altså sørge for at sortere din computer som elektronikaffald, så alle dele kan blive forsvarligt bortskaffet. 

Skal vi reparere din computer?

Står du lige nu og tænker på at købe en ny computer, men kan du godt kan se fornuften i at skåne både miljøet og din pengepung? Så lad vores dygtige teknikere hos GladTeknik hjælpe dig. Med den helt rette reparation kan din computer blive så god som ny. Derudover kan det næsten ikke blive nemmere at få repareret sin computer hos os. Du skal blot oprette din sag på vores hjemmeside, indlevere den til vores værksted i Hvidovre og lade os om resten.

Avatar af Mathias

Mathias

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias