Sådan bruger du din bærbar ude i solen

Sådan bruger du din bærbar ude i solen

Sådan bruger du din bærbar ude i solen 1920 1278 GladTeknik A/S

Det er blevet sommer i Danmark, og mange søger udendørs i solen og varmen. Men er man nødt til at sidde med sin computer, kan det være svært at finde en måde at kunne bruge sin bærbar komfortabelt udenfor, mens solen skinner. I dagens blogindlæg kommer vi med nogle tips til hvordan du bedst kan gøre dette og hvad du skal være opmærksom på.

Kan man bruge sin bærbar udenfor i solskin?

Ja, det kan man godt. Det er ikke ideelle forhold for din computer, men hvis du gerne vil er der blot en række ting du skal være opmærksom på for at det bliver komfortabelt for dig og ikke beskadiger din bærbare computer. At sidde med sin computer udenfor kan være et dejligt afbræk fra at sidde indendørs på kontoret, studieomgivelserne, sofaen eller lignende, men det er ikke altid helt nemt. Både fordi at solen kan give meget genskin i din skærm og dermed gøre det svært at se noget på skærmen, men også fordi din computer kan overophede. Derfor er det vigtigt at tage sine forholdsregler, hvis man vælger at sidde udendørs med sin computer.

Hold din computer kølig

Din computer er i sig selv varmeskabende, og det bliver ikke bedre af at solens stråler rammer den. Du bør derfor sørge for at holde din computer så kølig som mulig. En måde at gøre det på er, at sidde i skyggen, f.eks. under en parasol eller et andet sted, hvor du ikke sidder direkte i solen. Sørg også for at din bærbare computer har så gode forudsætninger som muligt for at komme af med varmen, så placer den gerne på et fast underlag (i modsætning til et tæppe eller lignende).

Det er også en god idé at holde pauser undervejs, hvor din computer ikke befinder sig ude i solen og varmen. Tag den gerne indenfor i et køligt rum, når du alligevel holder en pause. Lad aldrig computeren ligge og stege i solen uden opsyn.

Skru op for lyset og husk solbrillerne

En af de primære udfordringer, når man sidder med sin bærbare computer udendørs er, at det ofte er rigtig svært at se noget på skærmen. Det skyldes at lyset udenfor giver meget genskær i skærmen. For at imødekomme dette, bør du skrue helt op for lyset i skærmen og ligeledes bruge solbriller. Det vil ofte gøre det lettere at se selve skærmen. Det er forskelligt fra computer til computer hvor meget baggrundsbelysning skærmen har, så nogle vil fungere bedre udendørs end andre.

En anden ting du kan overveje er, at tage mørkt tøj på. Det lyder måske fjollet, men mørkt tøj giver mindre genskær i skærmen og vil ligeledes gøre det lettere at se indholdet på skærmen.

Sørg for at din bærbar er ren indvendigt

Som nævnt er det meget vigtigt, at din bærbar kan komme af med varmen igen. De fleste computere gør dette via en eller flere blæsere inde i selve computeren, der transporterer varm luft ud af den og suger kølig luft ind. For at dette system fungerer er det naturligvis vigtigt, at din bærbar er ren indvendigt. Over tid vil der ofte samle sig støv og skidt, hvilket blandt andet sætter sig i blæseren og kan sløve den eller gøre din computere varmere end den ellers ville være. Derfor anbefaler vi at du får den renset indvendigt hos os mindst hvert andet år, og gerne hvert år. På den måde holder den længere og du vil få mere ud af den. En indvendig rensning af din computer sker hos os med professionelt og anti-statisk udstyr, hvilket er vigtigt for at undgå skader på den. Man kan også bruge luft på dåse, udviklet til formålet. Brug dog aldrig en støvsuger, da dette kan kortslutte hele computeren. I de fleste tilfælde er det bedst at indlevere den til en rens hos en professionel computer tekniker som os. Hvis det er aktuelt for dig, kan du nemt oprette en sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer på vores værksted.