Sådan sikrer du optimal køling i din bærbar

Sådan sikrer du optimal køling i din bærbar

1920 1282 GladTeknik A/S

Når computere er tændte og i brug bliver de varme. Hvor varme de bliver afhænger af en række faktorer, herunder hvad computeren bruges til og hvordan den er designet. Hvis en computer bliver for varm, kan det gå ud over den hardware der er i den. Derfor er det vigtigt at sikre optimal køling af sin computer. Se hvordan du gør det her.

Hvorfor bliver min computer så varm?

Computere producerer en del varme når de er tændte og i brug. Det skyldes at den hardware der er indeni computeren producerer varme som et biprodukt af de processer som hardwaren udfører, præcis ligesom en bilmotor bliver varm når den er tændt. Der er flere forskellige ting der har indflydelse på hvor varm din computer bliver, heriblandt:

  • Hvordan din bærbar er designet
  • Hvor kompakt den er
  • Om den har blæsere, hvor mange og hvor de er placerede
  • Om den indeholder støv og skidt
  • Hvilke processer computeren udfører og hvilke programmer der kører
  • Underlaget som den står på
  • Hvilken hardware den indeholder
  • Hvor udluftningskanalerne er placeret

Så som du kan se er der mange parametre der spiller ind. Hvis din computer bliver brændende varm og eventuelt slukker af sig selv, skal du straks have det undersøgt. I tilfælde hvor den slukker er det nemlig en sikkerhedsprocedure, som aktiveres når computeren nærmer sig at være så varm at den decideret nedsmelter.

Få foretaget en indvendig rensning

En af de mest typiske årsager til at bærbare computere bliver for varme skyldes at der over årene har sat sig støv og skidt fast indeni computeren. Vel at mærke støv og skidt som ikke kommer ud igen. Dette medfører også at eventuelle blæsere skal på overarbejde, hvilket koster mere strøm og sløver computeren. Vi anbefaler at man får foretaget en indvendig rens af sin computer hvert år eller hvert andet år. Det bør altid udføres af en professionel pc reparatør eller mac reparatør, da det kræver korrekt udstyr og processer for at ikke skade computeren.

Vælg det rette underlag

For at computerens luftkanaler og blæsere fungerer optimalt, bør du placere din bærbar på en fast og flad overflade. Det kan eksempelvis være et bord. Det kan ikke anbefales at sidde med computeren ovenpå et tæppe, en dyne eller lignende, da disse ofte blokerer for luftkanalerne, så den varme luft ikke kan komme ud af computeren.

Overvej en bærbar-køler

Det er muligt at købe såkaldte bærbar-kølere som er en flad overflade med indbyggede blæsere der tilsluttes USB-stikket. Det medfører køling fra undersiden af den bærbare computer, hvilket kan hjælpe på problemet. Nogle vælger at bruge det i situationer hvor den bærbare computer bliver særdeles varm, såsom ved gaming. Men igen bør du huske at en sådan køler ligeledes har brug for en flad og fast overflade for at fungere ordentligt.

Som alternativ til en bærbar-køler kan et andet form for “bord” til skødet hjælpe, da det ligeledes vil give din bærbar bedre mulighed for at ventilere ordentligt.

Styr blæserne med et program

På mange computere er blæserne skruet ned i hastighed for at nedjustere lydniveauet. Du kan overveje at downloade et program der gør det muligt at skrue op for blæserne, så de arbejder hurtigere og får den varme luft hurtigere ud.

Udskift ineffektive dele

Nogle typer hardware producerer mere varme end andre. Eksempelvis er visse processorer og grafikkort særdeles varme-ineffektive. Det kan derfor være værd at undersøge om det er muligt at skifte disse ud til noget mere energi- og varmeeffektivt. Det er dog ikke alle bærbare computere hvor det er lige nemt at udskifte og visse modeller er det slet ikke muligt at gøre det på. Så det bør undersøges inden man køber sig til en masse ny hardware. Brug evt. GladTekniks gratis fejlfinding service på vores hovedværksted i Hvidovre. Så undersøger vi det for dig helt uden beregning.

Leave a Reply