Hvilke farer findes der for computere?

Hvilke farer findes der for computere?

Hvilke farer findes der for computere? 1920 1324 GladTeknik A/S

God it-sikkerhed er altafgørende for at kunne færdes sikkert på internettet. Mange skjulte farer lurer i cyberspace og venter blot på at udnytte et smuthul eller en menneskelig fejl.

I dagens indlæg beskriver vi flere af de digitale farer, du bør være opmærksom på samt hvordan du beskytter dig imod dem.

Virus

Vi har alle hørt om computervirus og de fleste har et antivirusprogram installeret. En computervirus er en form for software (et program), der er lavet for at forstyrre eller ødelægge funktioner på din computer.

Agendaen er forskellig fra virus til virus, og der findes et utal af forskellige computervira, hvilket er årsagen til, antivirusprogrammer har travlt med at følge med udviklingen og opjustere deres beskyttelse.

Navnet kommer af, at dette stykke software “inficerer” computeren eller bestemte filer på harddisken. Ofte spreder den sig videre til andre computere eller enheder, præcis ligesom en biologisk virus. Den første computervirus blev opfundet tilbage i 1986 og blev opfundet for at stoppe folk fra at stjæle computerprogrammer uden at betale for det. I dag er computervirus dog en essentiel del af mange former for cyberkriminalitet.

Orme

I modsætning til virus har orme ikke brug for menneskelig hjælp for at inficere en computer eller sprede sig. Så snart en orm har fået adgang til et system eller en computer, spreder de sig via det netværk, computerne er koblet op til. Orme benytter som regel diverse sårbarheder i et netværk eller de computere, de inficerer – alt lige fra software og styresystemer, der ikke er opdateret, til dårlig e-mail-sikkerhed eller manglende internetsikkerhed.

Oprindeligt var orme lavet til at reducere ydeevne og “spise” computerens ressource. Nu om dage bruges de i højere grad med at stjæle eller slette filer.

Spyware

Spywares formål ligger lidt i navnet – det spionerer på sin mål. Det kan være alt lige fra en keylogger, der registrerer alle ting, du taster (fx adgangskoder) eller logger andre former for data. Disse data sælges oftest på det mørke net; alt sammen uden at brugeren er klar over det.

Ransomware

Ransomware er en form for virusinfektion, hvor computeren bliver låst og evt. krypteret, hvorpå den kriminelle afpresser dig for penge for at låse computeren op igen.

Det sker i højere og højere grad for mange, både private og virksomheder. Det kan være en stressende situation, hvor man ikke ved, hvad man skal gøre. Politiets anbefaling er, at man ikke betaler disse løsepenge. Det bedste er naturligvis at undgå, at det sker samt sikre gode og fungerende backups af alt det, man ikke kan tåle at miste. Vel at mærke inden man bliver udsat for et ransomware-angreb.

Falske e-mails og CEO-fraud

En anden meget udbredt metode er falske e-mails og CEO-fraud. Begge dele er egentlig falske e-mails, hvor hackere udgiver sig for at være enten en person, virksomhed eller myndighed – ofte med det formål at lokke penge eller oplysninger ud af folk.

I virksomheder er CEO-fraud relativt udbredt: hackere udgiver sig for at være direktøren, der skriver en e-mail til økonomiafdelingen om en hastebetaling til udlandet. E-mailen vil se ud som om, den er sendt af direktøren selv, men det er den ikke.

Her gælder det om at have nogle gode processer, der dobbelttjekker den type udbetalinger, og at man f.eks. taler sammen, fremfor at stole blindt på sådanne e-mails. Disse mails er ofte dårligt oversat via digitale oversættelsesværktøjer, men i takt med at disse værktøjer bliver bedre og bedre, vil de være sværere og sværere at gennemskue.

I forhold til private ses det ofte, at hackerne udgiver sig for at være offentlige myndigheder såsom SKAT eller sågar virksomheder. Budskabet er som regel, at man skal logge ind på en hjemmeside eller sende en række oplysninger. Den slags skal man ikke reagere på, og hvis man er i tvivl, bør man ringe ind til den pågældende virksomhed eller myndighed og dobbelttjekke. I denne form for svindel udnytter de it-kriminelle folks tillid til hinanden og myndighederne, men man er nødt til at være opmærksom.

En anden form for falske e-mails, som vi jævnligt får spørgsmål om, er, hvor it-kriminelle sender en e-mail, hvor der står, at de har optaget vedkommende på deres webcam, mens vedkommende var i gang med at lave noget privat og se nogle ting på nettet, som de næppe vil have frem i offentligheden.

De it-kriminelle kræver derved betaling i form af bitcoins for at glemme sagen. Mange bliver nervøse i disse situationer, men i langt de fleste tilfælde er der tale om en falsk e-mail, som blot er udsendt til tusindvis af mennesker. Lige netop denne form for webcam-afpresning er en af årsagerne til, at vi anbefaler, at du anskaffer et webcam-cover.

Trojanske heste

Trojanske heste er virus og malware, der kommer ind på din computer, ved at gemme sig i noget, der umiddelbart ser legitimt ud. Det kan være et program, du er ved at hente fra en uofficiel hjemmeside eller lignende. Selve programmet virker måske, men kan også gemme på denne malware, som inficerer din computer. Det er svært at opdage uden et godt antivirusprogram.

Husk et godt antivirusprogram!

Udover at tage dine forholdsregler, såsom at undlade at klikke på alt det, der bliver sendt til dig, især hvis det ser suspekt ud, er det altafgørende for din it-sikkerhed, at du har et godt antivirusprogram.

Hos GladTeknik samarbejder vi med Bullguard antivirus, som vi har god erfaring med. Vi anbefaler dig klart at overveje dem. Især hvis du intet antivirusprogram har eller nøjes med et gratis antivirusprogram.

At betale for et godt antivirusprogram kan godt betale sig og giver dig langt bedre it-sikkerhed. Her beskriver vi, hvorfor vi ikke mener, du skal nøjes med et gratis program.

Hvis du har fået virus på din computer

Hvis din computer er inficeret med virus eller malware, så indlever den på vores værksted i Hvidovre – så tager vi et kig på den og ser om vi kan redde den og rense den helt for virus og malware. Vores teknikere er klar til at hjælpe dig.

Du skal bare oprette din sag her på vores hjemmeside og derefter indlevere din computer, så tager vi et kig på den.

Avatar af Mathias Emil Nielsen

Mathias Emil Nielsen

Stifter og IT-tekniker

Alle indlæg af: Mathias Emil Nielsen